Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Egner italiensk mad sig til stjernerne?

Egner italiensk mad sig til stjernerne?

Egner italiensk mad sig til stjernerne?

Aktuelt fik et besøg på den trestjernede La Pergola i Rom, hvor Heinz Beck residerer på toppen af luksuøse Cavalieri Hilton Hotel, mig til at overveje helt at droppe besøg på bestjernede restauranter i Italien, for skuffelsen er tyngende.

Italiensk mad er på mange måder en slags middelhavsversion af den mad man burde få i Norden ifølge manifestet for den nye nordiske mad - friskhed, renhed og enkelhed. Talrige er de gange hvor en italiensrejse har givet flest minder efter pastaretter med to-tre ingredienser, lavet af en ubarberet ungersvend med blød karrikeret kokkehue eller en overvægtig og gryntende mamma.

På La Pergola og for den sags skyld Enoteca Pinchiorri i Firenze, får man uplettet perfektion, sirlighed og faktisk også enkelhed, men smagen er sært sart og hvor kan det dog være kedeligt - en kontrast til udenomsomstændighedernes mangfoldighed, service, svulstig indretning og for La Pergolas vedkommende, udsigt over et aftenbelyst Rom.

Nej, må jeg bede om spaghetti all'amatriciana og en kold Frascati!