soundLyt til artiklen med Euroman
play

Klik her for at læse mere.

00:00 |

Allerede mens jeg taler med dig om retterne på menukortet, forsøger jeg at indlede en uformel samtale om vinen. Hvad skal du spise, og skal vi måske i fællesskab finde en flaske, der passer til? Meget af det handler om, at jeg skal forstå dig. Jeg skal aflure de små signaler, du udsender. Både i forhold til, hvad du godt kan lide, men også hvor meget du har tænkt dig at bruge på vin denne aften.

Min opgave er at undgå, at du føler dig på udebane. Det må ikke være ubehageligt. Vin er noget, vi føler, vi bør vide en masse om. Det er helt forkert. I virkeligheden har du formentlig hverken tid og lyst til rigtigt at fordybe dig i det.