I denne 7-Eleven hænger kendisserne på rad og række: ”Der kommer jo én-to kendte i butikken hver dag”

Vi har snakket med Lohtuz Petersen, butikschef i 7-Eleven på Nørreport, om til deres kendisvæg, og hvem hun håber kigger forbi butikken.

Offentliggjort

Dette interview blev oprindeligt bragt under Euromans traditionsrige e-matrix i det fysiske magasin, hvor redaktionen giver deres uforbeholdne, ufuldstændige og uforudsigelige analyse af tidsåndens rastløshed.

På 7-Eleven på Nørreport – den, der er tættest på Gothersgade – har I en væg, hvor der hænger alskens selfies med kendte mennesker. Hvordan startede det? 

”For nogle år siden var en af medarbejderne – Jesper hedder han – en tur i USA. Her var han inde på en pizzarestaurant, som var tapetseret med alle de kendte, som havde spist pizza derinde. Han syntes, det var så hyggeligt, og at det var med til at gøre stedet specielt. Så han tog idéen med tilbage og fik den tidligere butikschef overbevist om, at det var noget, de også skulle prøve at indføre i 7-Eleven. 

Det gik meget langsomt i starten. De fik måske fem billeder op at hænge inden for de første måneder, men pludselig tog det fart. Der er mange flere billeder, der ligger ude bagved, som vi endnu ikke har hængt op. Der kommer jo én-to kendte i butikken hver dag.”