Hvad siger du til, at dig og kæresten flyver en tur til London, spiser noget god mad og så skriver lidt om det for os?

Kogt ned var det beskeden på telefonsvaren. Spies, fortalte de mig, var i gang med at samle et team af eksperter til de såkaldte Cityhacks - en ekspert inden for et given område tager til en storby med sin ekspertise in mente.

Og da jeg hverken er interiørdesigner, trendspotter eller fashiondesigner men til gengæld en vaskeægte foodie, var det oplagt at sende mig og min bedre halvdel til London. Også da jeg i forvejen skriver på bloggen Gastromand.dk.

Jeg ringede selvsagt tilbage med et larmende JAA!!

Her får I mit #spiescityhack fra London:

Sushi Kulu Kulu



Selv om man lige har tanket op, så skal der jo spises frokost, og jeg har fundet frem til en af Londons ældste Sushi-restauranter "Kulu Kulu", som er højt anbefalet flere steder.

Bordreservation er ikke nødvendig, det er "rolling sushi", så du dropper bare ind, bestiller en japansk øl og tager for dig af retterne. Det er virkelig lækkert og vildt hyggeligt. Lidt som at sidde på en bar og spise.

Vi fik spist godt på den sunde side denne gang og forlod restauranten yderste tilfredse. Prisen for os med en stak på 8-9 tallerkener, en øl og et glas hvidvin var på ca. 30 pund - billigere kan det altså ikke gøres med den kvalitet.

Frokost
Covent Garden
Vi er i hjertet af London, og selv om du ikke har friet til din kone der, så gå forbi Trafalgar Square. Der er god stemning og fyldt med alle typer mennesker - The National Gallery ligger lige bagved og har også masser af byde på.

Et stenkast derfra ligger Covent Garden. Læg mærke til hvor meget trafik og stress der er omkring Trafalgar Square i forhold til Covent Garden - der kan man tale om kontraster. Her er roligt og fyldt med mennesker og gadeartister, som forsøger at tjene et par pund omkring Covent Garden. Indenfor er der ofte nyt at besøge.

Da vi var der, havde Jamie Oliver åbnet en restaurant, hvor vi fik en hurtig optankning. Dem af jer, som følger mine indlæg på Gastromand.dk ved godt, at Jamie Oliver er min helt store inspirationskilde, så et besøg hos ham er for mig helt fantastisk. Maden er nede på jorden, priserne er rimelige, og så er det bare "comfort food" all the way.

Den Hemmelige restaurant - Back in 5 minutes
"The Disappearing Dining Club" er en af Londons "hemmelige" restauranter. Vi ankommer til Brick Lane, hvor jeg siger
 til min kæreste; "Nu skal vi lige holde øjnene åbne", hvortil hun svarer: "Så svært er det vel heller ikke!".

Alligevel går vi forbi
 en "tøjbutik" flere gange, inden vi lægger mærke til det lille skilt med "Back In Five Minutes", og det slår mig, at det jo vist var
 et alias til restauranten! Spændte træder vi ind i butikken, der rent faktisk sælger tøj. Kvinden ved kassen spørger, om hun kan hjælpe med noget?

"I think we have a reservation here," siger jeg tøvende, hvorefter hun smiler og slår blikket ned på en liste. .
"Matz?"
"Yes!" udbryder jeg, hvorefter et forhæng bliver slået til side, der nu, i stedet for et prøverum, afslører en trappe ned.

Det hemmelighedsfulde skaber med det samme en restaurant-oplevelse, som jeg aldrig har oplevet før. Dernede står 
et 8- og 16-mandsbord klar, så man bogstaveligt talt spiser sammen. Menukortet byder på flere indbydende drinks, så vi ruller sgu tungt med cockstails! Efter en lille velkomst-le Fizz på noget Grey Goose, er vi videre til en GT og en Whisky Sour. Du kan vælge mellem 3, 4 eller 6 retter, hvor 6-retters er kokkens valg. Vi går all in og beder om den. Kort efter os ankommer yderligere to mænd, og så er vores bord besat.



Vi starter med kaninrillette og en efterfølgende suppe, serve- ret som et shot af blomkål og kartoffel efterfulgt af blæksprutte på peberrodscreme. Masser af smag, friske krydderurter og gode råvarer á la Jamie Oliver. Vi sidder tæt, både venner og fremmede, men middagen er hyggeligere og hjemligere end nogensinde. Jeg er på ingen måde interesseret i, at aftenen skal slutte og bestiller løbende cocktails lige frem til desserten, der er en gedeost creme, karamelsauce og verdens bedste brownie. Hvis du kommer til London, så tøv ikke med at besøge "Back In Five Minutes". Det er noget af det mest spændende, jeg har oplevet. Regningen for 6 retter og cocktails en masse lød på ca. 1400 kr., og så donerer du faktisk også noget til velgørenhed. Det er fuldstændig i orden! Thumps Up herfra

High tea – The Sanctum Hotel 


Te og høj cigarføring - Så stod den på længe ventet "High Tea", som er et koncept, som adskillige af Londons hoteller tilbyder. Det stammer helt tilbage fra tidligt i år 1900, hvor man kun spiste to måltider, morgen og aftensmad (Gastromand ville aldrig have overlevet her). Men en hertuginde indførte så, at man om eftermiddagen lige kunne få en kande the og en lille snack – og vupti
 så var en smuk tradition skabt.

I dag har High Tea udviklet sig til et glamourøst koncept, som nogle steder er et helt gourmet måltid. Jeg valgte her at bryde den traditionelle High Tea, hvor du typisk får nogle "finger sandwiches", "Scotch Eggs" som er æg indbagt i brød og en række forskellige kager til noget helt andet!

The Sanctum Hotel ligger i hjertet af Soho og er total Rock 'N' Roll. Alene deres indretning taler for sig selv – dødninge hovedet, Jimi Hendrix, tunge lædermøbler, dæmpet belysning og tatoverede tjenere! De har i modsætning til mange andre valgt, at lave en menu
 for "The Ladies" og for "The Gents" – jeg tager hatten af for konceptet. Til The Ladies er der røget laks, caviar, sandwich med skinke, fisketærte med parmesan, scones, frisk jordbær tærte, chokolade tærte og ikke mindst et glas bobler! Som "The Gent" fik jeg alverdens lækkerier – østers med "Bloody Mary Relish", slider med steak og bøf, "Hotpot" med lam og kartoffel, dessert og afslutningsvis en valgfri Jack D og cigar som kan nydes "on the rooftop".



Jeg må sige, at jeg fandt stilen og tilgangen til den ellers en kende forfinede "High Tea" perfekt til os. Det var nede på jorden, velsmagende og ren Rock 'n' Roll.

Det bedste var sådan set, at man ikke pine-død skulle tvinges til samme menukort, og at der var tænkt lidt på det maskuline og det feminine. Min bedre halvdel kan være vanskelig at imponere, og når hun selv forslår, at jeg lige skyder et billede, så betyder det, at stemningen er i top!

Efter en utraditionel og overraskende High Tea gled vi mod øverste etage, hvor der var gjort klar med tæpper, varmelamper og god plads til at nyde min medbragte whisky og cigar. En kende tipsy slentrer vi ned til nærmeste Tube godt mættet
 af både mad, oplevelser og indtryk.

Heldigvis venter næste store gastronomiske oplevelse forud.
Vi skal nemlig besøge Dinner By Heston Blumenthal, som længe har stået højt på mine ønsker over restaurantbesøg. Men inden da, så skal vi lige nyde eftermiddagen fra toppen af London!

Middag/Aften
Dinner by Heston Blumenthal
Omkring 21.00 holdt vi foran Mandarin Oriental Hotel, som er et vildt lækkert hotel. Et par glade portnere åbner dørene for os, og vi bliver vist ind til restauranten. Der er godt gang i gæsterne, og fredag aften i London begynder at indtræffe for alvor - navnlig de besøgende i baren, vi passerer på vej ind i restauranten, virker til at være i "TGIF-mode".

Vi bliver vist pænt på plads og får bestilt vores mad og drikke. Jeg ved på forhånd, hvad jeg vil have – nemlig "Meat Fruit", som jeg har fået anbefalet fra adskillige besøgende, så den hopper jeg på. Min bedre halvdel skal lige over frygten for det "ukendte", så hun bestiller "Chicken Oysters".  "Meat Fruit" er kyllingelever pate på ristet brød med en cremet gelekant af mandarin - og ja, så ligner det naturligvis også en mandarin - men den havde du nok luret.

Den er cremet og dyb i smagen - absolut anbefalelsesværdig. I køkkenet er der fuld gang i den men på en overraskende rolig måde. Ingen videre stress, dog arbejdes der hurtigt og effektivt - alle kender deres pladser og opgaver.