Opskriften er til fire personer

400 g foie gras-terrine
4 skiver brioche
1 kokosnød
100 g kokosmælk
1 dl vand
1 g agar agar
1 blad husblas
200 g svesker
50 g sukker
2 stænger vanilje
½ dl kokosnøddeolie
20 g cognac
1 citron
Skovsyre


Tag 100 g foie gras-terrine, og pres det ned i et pacobæger, frys det ned i et døgns tid.  

Sveskerne:
Sveskerne befries for sten, sukker og vand koges op med 1 stang vanilje og skrællen af en citron, den varme lage hældes over sveskerne. Halvdelen af sveskerne tages op efter 1 times tid, og resten blendes glat, med en lille knivspids xantana.

Kokosgele:
Kokosmælken koges op og smages til med sukker. Mælken koges i ca. 3 min. med agar agar. Tag mælken af, læg husblassen i koldt vand, når mælken er lun vendes husblassen i, mælken støbes på en plade og kommes på køl.
Skrab kernerne ud af 1 stang vanilje, kom dem i olien samt saften af en 1/8 citron.

Anretning:
Skær tynde skiver af kokos, drys dem med lidt sukker. Smør sveskepuré ud i en firkant, skær kokosgeleen og briochen ud i lige så stor en firkant, steg briochen sprød i lidt smør, stik den ud med en udstikkerring, brug den samme ring til at stikke foie grasen ud med, læg dem sammen, anret det som på foto, og pynt af med skovsyre.