Når nogen her til lands er gode til deres håndværk, så gode, at de faktisk kan måle sig med nogle af de bedste i verden, kan man ikke undgå at mærke en vis patriotisk lune opstå nede i maven. Lige i dette tilfælde kan det dog lige så vel være de 46 procent alkohol, som den prisvindende whisky fra Mosgaard i Oure på Sydfyn holder, der skaber lidt termisk energi i mellemgulvet.

Whisky Batch #8 Pedro Ximenez Cask er det fulde navn på månedens flaske. Og lad os få sildesalaten på plads med det samme: Ved World Whiskies Awards 2021, som er verdens største whisky-prisuddeling, vandt lige netop denne skønhed fra det sydfynske guldmedaljen i ’Best Danish Single Malt’. Og det siger altså ikke så lidt, for vi er nogle forbandet gode whiskymagere her til lands. Når man vinder Danmarks bedste whisky, får man lov til at stille op mod de helt store drenge fra fx Skotland i verdensmesterskaberne. Men som grundlæggerne af Mosgaard Whisky, Jes og Gitte Mosgaard, siger det;