Bare 190 meter lang, men hvilke 190 meter! En af byens mest eftertragtede gader, et lille stykke Paris på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg.

Navnet kunne lyde, som var det afledt af noget militært, men det stammer fra værtshusholderen Werner Dam, der havde sit udskænkningssted i området tilbage i begyndelsen af 1700-tallet, og i 1811 blev navnet officielt til Wærnedamsveyen.