Amager er andet end en endeløs række af pizzeriaer og burgerkæder på vej ud mod lufthavnen. Det er også meget mere end middelgode brunchrestauranter, tilsyneladende uendelige parcelhuskvarterer og mad fra tankstationer.

Nej, Amager smager godt. Sådan, rigtig godt. Og lur os, om du ikke skal se at få dig selv ud af Indre By, din indskrænkede trummerum, og se at komme ud på Amager og smage på lidt af det gode mad, den alt for oversete bydel har at byde på?