Sponsoreret af WMF

Det Ny Nordiske Køkken skabte et nyt selvbillede af det danske køkken. Fra at være synonymt med frikadeller, flæskesteg og panerede rødspættefileter på bodegaen, er det danske køkken i dag kendetegnet ved høj kvalitet, æstetik og innovation. Barren er blevet hævet gevaldigt.   

En tendens, der også synes at afspejle sig i vores køkkengrej. For vil man kokkerere ny nordisk cuisine, kræver det køkkenudstyr af høj kvalitet, og barren er således også her sat højt!

Men det er en barre, som det tyske køkken-brand WMF ikke blot møder men i høj grad også overgår, når man kaster et blik på deres køkkenprodukter. WMF hører til blandt verdens største producenter af bestik og køkkentøj, for med 160 år på bagen formår de i dag at skabe kvalitets gourmet-køkkenudstyr, der på eminent vis får innovation og prisvindende design til at mødes i en højere enhed.

tekst1.jpg

Design, der gør sig umage

Den danske, ikoniske designer, Ole Palsby (1935 – 2010), der med den kugleformede termokande (Alfi) satte Danmark på designerverdenskortet i 70’erne, sagde, at design svarede til at have en holdning. Man gjorde sig kort sagt umage, når man ’designede’.

Det er egentlig et ret sigende udsagn for designet bag WMF: Her emmer designet af, at man har gjort sig umage. Fra 1954 og frem til i dag har WMF hentet et utal af designpriser hjem i alt fra deres knive over kaffemaskiner til deres bestik. Og det synes i høj grad at være det prisvindende design, der skal være nøglen til at forstå succesen, som WMF har og har haft - særligt i hjemlandet, hvor WMF i dag hører til blandt det mest sælgende køkkenudstyr.

Det æstetiske niveau kommer i høj grad af den tyske producents samarbejde med nogle af de største designere, arkitekter og kunstnere gennem tiden.

Zaha Hadid, den irakisk-britiske arkitekt bag museet Ordrupgaard, samt modedesigneren, Michael Michalsky, der har tegnet for Yohji Yamamoto, Stella McCartney og Missy Elliot, har således begge designet bestik for WMF.

Innovative djævelske detaljer

I design ligger djævlen som bekendt i detaljen. Samme devise gør sig gældende, når det gælder innovationen bag WMF’s produkter.

Tag WMF’s 3,5 liters Vitalis Compact kasserolle, der er skabt til små portioner og kommer med et låg, der holder på dampen med dets silikone tætningsring, mens ’stay cool’-håndtagene gør op med pludselige bandeord ude i det lille køkken. Eller WMF’s trykkoger, der kan reducere tilberedningstiden med op til 70 procent, mens du sparer op til 50 procent af energien.

Kasserolle og gryde såvel som resten af WMF’s køkkenudstyr er alt sammen skabt med WMF’s unikke cromargan-stål. Og hvad betyder det så lige? Kvaliteten af stål forfines gennem inkorporeringen af andre metaller, og med cromargan-stål har man altså forfinet stålet med 18 procent krom og 10 procent nikkel. Krom sikrer, at stålet er rustfrit, mens de 10 procent nikkel sørger for glansen og gør potter, gryder, pander og bestik resistent over for syre. For køkkenknivene betyder det, at skarpheden holder længere og har en længerevarende ridsefasthed

Der er altså tale om køkkenudstyr, der – både når det gælder innovation og design – ikke blot møder men overgår tidens høje krav til køkkenudstyr.

tekst2.jpg