
Månedens restaurant: Enghave Plads Tolv
Endelig genfødtes Enghave Plads som Fugl Fønix af asken fra metrobyggeriet, da Cityringen åbnede for nylig. Og næsten samtidig fødtes den lille overvejende økologiske restaurant Tolv, som ligger med udsigt over den nyrenoverede plads på Vesterbro i København. Team Tolv består derimod ikke af nyfødte, men tværtimod af folk med rigtigt fine cv’er.
Enghave Plads, for enden af Istedgade, er netop sidste år åbent efter i otte år at have ligget underdrejet bag metrobyggeriets karakteristiske grønne plankeværk – Cityringen kører nu her forbi og har stop netop her, nede i undergrunden. Enghave Plads har altid været Vesterbros åndehul – et lille stykke om ikke natur, så dog med lidt grønne træer, bænke og et springvand.
De gamle træer måtte lade livet for metrobyggeriet, og springvandet måtte flyttes. Men nu er nye træer plantet, nye flotte, lange bænke er på plads og ligeså det gamle springvand. Og denne dejlige nye plads kigger man direkte over på, hvis man indfinder sig på restaurant Tolv.
hele EUROMAN.dk fra 23 kr./md

Opret dig gratis her