Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Opskrift: Krebinetter med cremet sauce og sennepsmarineret kål

Foto: René Riis

Opskrift

Disse krebinetter er meget mere delikate, end dem din mormor laver

Krebinetter behøver ikke være tunge, overfedtede og smagløse. Her har du opskriften på nogle, der er langt mere delikate med cremet sauce og sennepsmarineret kål.

printer Print

Ingredienser

Krebinetter

  • 500 g svinenakke
  • 75 g tørrede svampe
  • 1 liter tynd oksefond
  • 75 g mel
  • 2 æg
  • 100 gram pankorasp
  • Rapsolie til fritering
  • Urter efter behag

Sennepsmarineret kål

  • 10 rosenkål
  • 4 stilke grønkål
  • ¼ blomkål
  • 1 spsk grov sennep

Cremet sauce

  • 1 spsk smør
  • 1 spsk mel
  • 1 dl sødmælk
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Krebinetter

  1. Brun svinenakkestykket godt af på en varm pande.
  2. Skyl svampene fri for sand.
  3. Læg svinenakke og svampe i en gryde, og tilsæt oksefond. Kog det hele mørt et par timer under låg på komfuret eller i en ovn ved 160 grader. 
  4. Pluk kødet, og sæt det hele i en ca. 2 cm høj form med lidt af fonden. Lad det stå og sætte sig natten over.
  5. Skær krebinetterne i stykker på ca 4 x 8 x 2 cm, og paner dem 2 gange i mel, æg og pankorasp. Pensl med rapsolie.
  6. Friter krebinetterne i 180 grader varm olie.
  7. Anret krebinetterne med cremet sauce og marineret kål. Pynt med urter.

Sennepsmarineret kål

  1. Blancher rosenkålsblade og grønkål ganske kort i saltet vand. Skær blomkål i tynde skiver på en mandolin. Mariner det hele med grov sennep.

Cremet sauce

  1. Smelt smør, og tilsæt mel og varm mælk, og kog det hele til en tyk bechamelsauce. Smag til med salt og peber.