Opskrift på verdens bedste onionrings
Foto: Line Thit Klein

Opskrift på verdens bedste onionrings

Verdens bedste onionrings

Her får du opskriften på verdens bedste onionrings.

Til 4 personer.

2 store løg
150 g hvedemel
1 stort æg
2 dl mælk
150 g panko-rasp
2 spsk. friske timianblade
½ tsk. fint salt
Peber
Smagsneutral olie

Skær løgene i tykke skiver a knap 1 cm. Skil dem ad i ringe. Hæld melet i en dyb tallerken, æg og mælk i en anden og raspen i en tredje. Pisk æg og mælk sammen. Hak timianbladene fint og vend i ægget sammen med salt og godt med sort peber.

Klargør løgringene i portioner: Vend dem først i mel og drys overskydende mel fra. Kom dem så i æggemælken, og sørg for, at der kommer æg over alt på både inderog yderside af løgringene. Læg de våde løgringe på en rist, og lad dem tørre lidt i 15 minutter. Læg evt. en bakke under, da det drypper.  Vend til sidst ringene i rasp, og sørg for, at der kommer rasp på alle flader. Fritér til sidst løgringene i 180 grader varm olie, til de er smukt gyldne. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og spis med det samme.

Se, hvad vi ellers skriver om: Opskrifter, Mad og Burger