Internettet var ved at falde bagover af lige dele forundring og begejstring, da et billede af en enorm papkasse fra Amazon blev spredt fra Reddit.

Var det det første store Photoshop-hoax i 2014? Eller en reklamestunt fra Amazon? Og hvad sælger Amazon egentlig, som behøver så stor en papkasse?

Flere billeder af papkassen begyndte at blive delt på Twitter. Billederne viste i sandhed, at der var tale om en enorm kasse fra Amazon, der var på vej ud til en kunde. Men hvad den rummede, var der ingen, der kunne forklare...





... indtil Advertising Age kunne afsløre, hvad papkassen gemte:



Jeps - en bil. Ifølge Core77 begyndte bilproducenten Nissan og Amazon på et samarbejde sidste efterår, der gjorde det muligt for Nissan kunder at bestille en Nissan Versa gennem Amazon.com.

Det hele var selvfølgelig et velorkestreret stunt, der med Amazons vanlige sans for omtale affødte masser af viral effekt for firmaet.

Tilbage var blot spørgsmålet om, hvad den glade køber så egentlig gjorde af den enorme papkasse, da bilen var kørt i garagen? Den var Nissan heldigvis så flink at hjælpe ham af med.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman