Forretningsfrokost med Lars Thylander: ”Jeg har det meget stramt med møder, der varer længere end en time”

Hvordan planlægger man en forretningsfrokost på bedste vis?

”Det afhænger af, hvor mange man skal deltage. De store frokoster er typisk ikke så relations-skabende, de er mere til fejringer af closings eller generel introduktion af to teams. Den mest givtige forretningsfrokost er, når man sidder og drøfter noget i uformelle rammer, og man kun er to eller tre, der måske kender hinanden godt eller vil lære hinanden at kende. Det er bedst, hvis snakken går lidt uformelt hen over et stykke mad.”

Hvilken taktik bruger du oftest?

”Jeg har ikke nogen bevidst taktik, og det tvivler jeg også på, at andre har. Hvis man kender hinanden godt og har et venskab, så interesserer man sig jo naturligt nok for andet end forretningen. Hvis det er en frokost med en af mine gode venner, vil jeg jo gerne vide, hvordan hans kone og børn har det. Det er der ikke noget strategisk i. Man skal bare være sig selv. Men hvis man ikke kender hinanden så godt, vil jeg typisk indlede med nogle ’små hop på stedet’ med snak om vind og vejr.”

Hvor lang tid bør en forretningsfrokost vare?

”En time. Det er selvfølgelig afhængigt af, hvem man er og hvilket møde, man skal holde, men jeg har det meget stramt med møder, der varer længere end en time. Jeg kan faktisk allerbedst lide dem, der varer en halv. Nogle mennesker kan godt sidde og fabulere længe over tingene, og der er jo ikke en facitliste for, hvad der er det rigtige at gøre. Men hvis man ikke kan nå at tale om det, man skal, på en time, så er der noget galt, synes jeg.”

Kan man godt bestille en øl eller et glas vin?

”Det er efterhånden en sjælden fugl. Det sker, men det er få gange på et år, jeg ser det. Hvis det er en lørdag, er det måske noget andet, men på en hverdag ser du 99 procent af tiden ikke noget alkohol på bordet. Modsat i gamle dage, hvor man drak Gammel Dansk om morgenen, fik en bajer og en snaps til frokost og cognac til eftermiddagskaffen. Men det er mange år siden. Det var den tid, hvor man også røg på kontoret, i bilen og i alle offentlige bygninger. Der var det ikke mærkeligt, at folk bestilte en øl og en snaps til frokost. Det lyder jo helt sindssygt, når man siger det i dag.”

Er der noget, man ikke skal bestille til frokosten?

”Nej. Men det er klart, at hele tendensen går i retning af meget mere grønt og meget mindre kød. Og hvis det skal være kød, så klart mindre fedt kød. Det er sjældent, man ser nogen bestille æbleflæsk. Der er også sket et kulturskifte. Efterhånden er de flest ledere i dansk erhvervsliv veltrænede, og sådan var det ikke, da jeg var ung. Dengang var direktører tykke, rødmossede og røg cigarer, og når de kom hjem, stod konen klar med en whiskysjus til dem. Nu er fisk og grønt mere comme il faut. Jeg lever stort set selv vegetarisk, så jeg er selvfølgelig også farvet af min egen indstilling.”

Er der forskel på forretningsfrokosten herhjemme og i udlandet?

”I udlandet er tonen oftest langt mere formel. Fx i Tyskland vil to 25-årige sige ’De’ til hinanden, og det afspejler sig også i deres måde at opføre sig på ved frokoster. Det er betydeligt mere formelt. Herhjemme er det ret afslappet, må man sige. København er en afslappet by, og vi har et afslappet forretningsmiljø. Danmark er blevet et madmekka uden lige, som virkelig har noget at byde på. I gamle dage skulle man lede længe, hvis man ville have andet end medisterpølse og krebinetter.”

Hvem er den mest berømte person, du har spist frokost med?

”For fem år siden var jeg på skiferie i Zermatt i Schweiz, og gennem nogle fælles venner stod jeg pludselig på ski og spiste frokoster og middage med den rødhårede Anni-Frid fra Abba og Roger Taylor, trommeslageren fra Queen. Det var lidt tilfældigt, men virkelig hyggeligt.

I forretningssammenhænge er min gamle ven Michael Laudrup den mest kendte, jeg har spist frokost med. I gamle dage, da han spillede i Spanien, kunne han jo nærmest ikke gå ned ad Strøget, når han var hjemme, uden at hele gaden stoppede op. Folk blev ret nærgående, så der spiste vi som regel på lidt mere afsidesliggende steder. Undtagelsen var måske Café Grønnegade, som var en af de lommer, hvor Michael kunne være i fred. Nu er det et mindre problem. Vi er begge partnere i Falsled Kro, og der er vi meget glade for at komme og spise både frokost og middag.”

Hvem betaler for frokosten?

”Det gør den person, der har inviteret.”

Lars Thylanders frokostfavoritter

Café Victor

Ny Østergade 8, 1101 København K

”Jeg er kommet på Café Victor, siden de åbnede. Det er et super hyggeligt sted, hvor man føler sig velkommen, og der er en god stemning. De laver en virkelig god salat til mig, som jeg godt kan lide at spise til frokost. En cæsarsalat uden kylling med ekstra avocado og chili.”

Restaurant Møntergade

Møntergade 19, 1116 København K

”Stemningen er god, betjeningen er i top, og kokkene er eminente. Det er et godt sted, hvis man vil spise noget fra det klassiske, danske køkken. Jeg får som en regel en kartoffel- eller en sildemad. Tidligere lå restauranten i Palægade, men den brændte ned, og nu er de heldigvis åbnet igen i Møntergade.”

Salon

Bredgade 63, 1260 København K

”Her er der virkelig høj kvalitet, og de kan lave lige det, du vil have. Røde Klaus, som ejer stedet, ligner en gammeldags direktør. Han er enormt sød og en dygtig kok, og så er han ikke fordømmende over for folk, der lever lidt anderledes end ham selv. Forleden var jeg dernede med en partner fra Rothschild i London, som er veganer. Så lavede Røde Klaus fire veganske retter til os. Det var supergodt og velsmagende, ikke mindst.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Oplæste artikler og Guide