reindeer-mafia_641c3b726bef2.png

’Reindeer Mafia’

Da familieoverhovedet Brita Nelihanka går bort, testamenterer hun sine store jordbesiddelser ligeligt mellem sine to sønner Sameli og Pieti. Således begynder dramaet i den finske serie ’Reindeer Mafia’, der også inkluderer Britas enkemand, Rouku, som holder den lokale rensdyrbranche i et jerngreb.

Plottet er sindrigt, handlingen er fortættet, og serien er alt i alt Nordic noir på øverste niveau. Sjældent har det i hvert fald været så spændende at følge med i narkohandel, arveafgifter og komplicerede familiebånd med ødemarken i Lapland som bagtæppe.

Kan ses på C More.

Succession.jpeg.jpg

’Succession’

Fjerde sæson af hitserien med nogle af de måske bedst forfattede replikker nogensinde, fortsætter, hvor sæson 3 slap. Salget af Waystar-RoyCo er fortsat undervejs og her spiller tech-rigmanden Lukas Matsson en afgørende rolle.

De seneste tre sæsoner har budt på mageløse magtkampe i Roy-familien og en evig dyst om tronen i mediedynastiet, når (hvis) patriarken Logan Roy på et tidspunkt stiller skoene. Skaberen af ’Succession’, Jesse Armstrong, har for længst annonceret, at dette bliver sidste sæson i serien.

Med blot 10 afsnit tegner det til at blive uhyggeligt spændende hele vejen frem mod finalen.

Kan ses på HBO MAX.

top-dog.jpeg.jpg

’Top dog’

Den populære, svenske serie er baseret på Jens Lapidus’ bestseller-romaner, og som i forlægget centrerer handlingen sig omkring Emily Jansson (stærkt spillet af Josefin Asplund), en ambitiøs, ung advokat, der skal forsøge at finde en prominent rigmandssøn, som er blevet kidnappet.

Ad omveje teamer Emily Jansson op med den kriminelle Teddy Maksumic (Alexej Manvelov), der bliver løsladt efter 10 år i fængsel og desperat forsøger at undslippe sin fortid i en hårdkogt bande i Södertälje.

Sæson 2 af den absolut binge-værdige serie er ude nu.

Kan ses på C More.