StartUp

Det er med noble intentioner om at skabe en bedre verden, men også med egen gevinst for øje, at tre iværksættere fra vidt forskellige brancher går sammen om at skabe en kryptovaluta, som efter sigende skal revolutionere hele den måde, verden er bygget på. Forretningsideen er dog kontroversiel, så iværksætterne bliver nødt til at finansiere forretningen på sorte penge, og før de får set sig om, er det lukrative forretningseventyr blevet til en kamp om liv og død. Du kan allerede nu finde de to første sæsoner af serien på Viaplay, og tredje sæson er på vej.

Premiere på sæson 3 d. 7. december.

Counterpart

Ved første øjekast kan ’Counterpart’ måske ligne en klassisk spionserie, men det er langtfra tilfældet. Seriens hovedperson, Howard Silk, er ellers en spion helt efter bogen, da han opdager, at der findes en parallelverden til vores, hvor alle mennesker har en såkaldt ’counterpart’ – et menneske identisk til os, som har en helt anden agenda i livet. Indtil nu har FN hemmeligholdt den alternative verden for folket, men når Howard Silk møder sin identiske counterpart, opstår alle problemerne. Første sæson af ’Counterpart’ ligger allerede på Viaplay, mens anden sæson er på vej.

Premiere på anden sæson d. 10. december.

Killjoys

’Killjoys’ er rendyrket Sci-Fi med alt, hvad det indebærer af rumskibe, rejser mellem planeter og våben fra fremtiden. Serien foregår i det fjerne solsystem, ’Quay’, som bliver regeret af det diktatoriske ’Company’. Det eneste, der holder planeterne i solsystemet fra det totale kollaps, er de såkaldte ’Killjoys’, som opstøver efterlyste personer mod dusører. Det kan godt være, du ikke får den helt store socialrealistiske fortælling i ’Killjoys’, men du bliver under ingen omstændigheder snydt for action.

Premiere d. 14. december

The Post

Året er 1971, og vi befinder os i Washington D.C., hvor The Washington Post står bag en række afsløringer om det amerikanske militærs ageren i Vietnam-krigen. Det er afsløringer, som Justitsministeriet vil gøre alt for at stoppe udbredelsen af, men avisens chefredaktør nægter at bukke under repressalierne. Det er en storslået historie om ytringsfrihed og god journalistik, og det er lige præcis, hvad vi trænger til ovenpå alle internettets fake news. At Meryl Streep og Tom Hanks er at finde i hovedrollerne i Steven Spielberg-dramaet skader absolut heller ikke.

Premiere d. 7. december

Avengers: Infinity War

Det er tid til et gensyn med alle de største superhelte fra Marvel, når ’Avengers: Infinity War’ får premiere på Viaplay. I filmen samles alle superheltefigurerne for tredje gang i kampen for universets overlevelse. Denne gang står den samlede superheltetrup overfor den ultimative kosmiske trussel, Thanos, som er i stand til at manipulere med vores virkelighed. ’Avengers: Infinity War’ udkom tidligere på året og er intet mindre end kulminationen på 18 tidligere Marvel-film, hvor kampen mod Thanos aldrig blev afsluttet.

Premiere d. 14. december

Darkest Hour

2. Verdenskrig er en realitet, nazisterne besætter lande over hele Europa, og Hitlers soldater marcherer tjept ind i Frankrig. Tyskernes ihærdige fremdrift tvinger Storbritanniens premierminister ind i sit krigskabinet for at udtænke militære strategier, og selvom hverken kongen eller de militære ledere stoler på hans dømmekraft, er han fast besluttet på at holde hagekorsene langt væk fra det britiske imperium.

Premiere d. 18. december