scroll-down
”På den nye plade fejrer jeg, at jeg har lavet musik i 10 år. Når jeg siger 10 år, så er det fra første gang, jeg stod i et studie. 10 år siden, jeg sagde til mig selv, at nu laver jeg musik. Hvis du kigger på Branco for 10 år siden, så kørte alting ikke så godt. Forstår du, hvad jeg mener? Det var en speciel tid, for dengang kostede det mig penge at lave musik. Det kostede vores tid, og dengang var vores tid presset med at tjene penge til dagen og vejen. Der var ingen penge i musikken, og der var ingen, der troede på os. Der var ingen forbilleder, vi kunne se op til, så vi skulle træde vores egne fodspor. Jeg begyndte at rappe som den ene halvdel af MellemFingaMuzik med Stepz, og vores målsætning var at reportere direkte fra gaden om alle de ting, vi havde set og oplevet.
Den første sang, vi udgav, var ’Fuld På’ med mig, Stepz og Kimbo. Når jeg hører numrene fra dengang, kan jeg godt høre, at øvelse gør mester. Jeg er blevet meget bedre med årene. Rent budskabsmæssigt var vi mere sultne og vågne. Dengang kunne jeg ikke rappe om det, jeg gør nu. Og nu kan jeg ikke rappe om det, jeg gjorde dengang. Vi er meget realistiske og rapper kun om det, vi foretager os, så selvfølgelig er der sket mange ændringer i mine tekster, men det er stadig den samme gejst for musikken. Ellers havde jeg aldrig holdt den kørende i 10 år.”
”Hele min rapkarriere består af en række begivenheder, der fører videre til den næste begivenhed og så videre. Et af vendepunkterne var de cyphers (typisk en video, hvor flere rappere rapper over samme beat, red.), Stepz og jeg lavede i de første år. Der var en dag i 2012, hvor vi lavede to cyphers. Den sidste var med Stepz, Gilli, Sivas, Skurken og Benal. Midt i cypheren fik jeg et opkald om, at jeg skulle skynde mig til hospitalet. Min første datter var lige blevet født. Det er en dag, jeg altid vil huske.
Dengang var dansk rap bare underholdning. Vi lavede en cypher, hvor jeg sluttede af med at sige: ’De fleste rappere heromkring, de er kun underholdning,’ mens jeg pegede tilbage på de andre rappere bag mig. De kiggede bare og grinede lidt. Den ene skulle lave et eller andet flow for at virke som en alkoholiker, den anden skulle rappe om sine byture, og det var grineren, det hele var grineren, de lavede på en måde sjov med dem selv, og jeg følte bare, at det bare var underholdning. Der var ikke nogen af rapperne, der kommenterede på det efter.
Det var i samme periode, vi smed maskerne. I starten var vi altid maskerede, når vi blev filmet og fotograferet, for vi ville ikke være kendte overhovedet. Men på et tidspunkt kiggede vi på hinanden og sagde: ’Fuck det her, vi skal ikke gemme os bag maskerne mere,’ for vi stod hundrede procent inde for det, vi lavede. I tiden efter det begyndte vi selvfølgelig at blive genkendt på gaden, men det er en god ting. Man bliver glad hver gang. Det gjorde jeg dengang, og det gør jeg stadig, for responsen er god. Jeg sætter pris på det, selvom det er meget ekstremt nu. Det handler også om, hvordan man bevæger sig rundt. Det giver ikke mening for mig at gå gennem Strøget en fredag eftermiddag, for det ville ikke være fedt for nogen, hverken mig, mine folk eller min familie. Det er for meget pres. Det er også en af grundene til at vi kun bruger omkring seks måneder i Danmark om året. Det er en af de ting, man ofrer som musiker. Det følger med.”
”MellemFingaMuzik skrev under på en pladekontrakt med Sony i 2014, og i marts 2015 udgav vi vores debutalbum ’Militant Mentalitet’. Den plade var jeg virkelig stolt af, og hele tiden omkring den plade formede os. Det var noget helt nyt, man aldrig havde hørt før i dansk musik. Det blev også et vendepunkt for os selv i forhold til at forstå, at musik ikke bare var en hobby for os. Reaktionerne var sindssyge, så vi vidste, vi havde fat i noget.
Vi var mere systemkritiske dengang. Det var, fordi vi var trykket på flere områder. Økonomisk og samfundsmæssigt. Vi ville gerne være nogle af de første rappere, der gik ud og sagde: ’Samfundet er ikke, som det skal være.’ Vi sparkede døren ind for, at den næste generation kunne komme ind med samme budskab og fortælle, hvordan de oplevede verden i den del af Danmark, de kom fra. Og de politiske undertoner ligger stadig i musikken. De ligger bare på nogle anderledes beats.”
”’C’est La Vie’ var det kommercielle vendepunkt. Det nummer fik os ud til en bredere befolkning og et helt andet publikum. Vi kom med en helt anden lyd, der kom til at definere en hel generation af danske rappere, og det var en periode, hvor der var en helt vild musikalsk gnist. Det var klart for os, at det var enten eller med musikken. Så vi skulle finde på noget nyt, og det brugte vi mange kræfter på i studiet. Bum, så kom den.
Faktisk vidste vi ikke, om vi skulle smide nummeret ud. Vi var simpelthen i tvivl, om det var fedt. Det blev leaket, fordi vi ville teste det ude hos folk, og de fleste tog sindssygt godt imod det. Det florerede på internettet i et helt år, før det udkom officielt, og alligevel slog nummeret alle rekorder og gik direkte nummer et. Da vi lavede den, vidste vi ikke, hvad vi havde mellem hænderne, men vi havde altid kunnet lide den slags musik.
Nummerets popularitet gjorde også, at vi fik lyttere i endnu flere samfundslag. Det var fedt. Mange af vores nye lyttere kunne måske ikke relatere til teksterne, der handlede om livet på gaden, men de kunne relatere til lyden og det musikalske udtryk. Det var vigtigt for os at kunne fortælle hele Danmark, hvordan vi oplevede livet, og ikke kun dem, der kom fra det samme som os. Det bidrog det nummer til, at vi kunne.”
”I 2015 spillede vi med Molo (Branco, Stepz, Gilli og Benny Jamz, red.) på Roskilde Festival. Det var det sygeste show. Jeg husker det meget tydeligt, for det var første gang for os. Nu har vi på en måde prøvet det hele før, men til det show kunne vi slet ikke forestille os, hvordan det ville blive. Vi vidste ikke en skid. Vi gik op og drak og anede ikke, hvad et playback var, og vi vidste ikke, hvad mikrofonerne i ørerne var til for, så vi rev dem bare ud. Det var ikke alt, der gik efter planen, men alligevel blev det det fedeste show. Jeg tror, der var 20.000 mennesker. Jeg kunne se mennesker så langt, øjet rækker, og undrede mig over, hvordan alle de mennesker kunne høre musikken.”
”Det gik virkelig godt på mange fronter i 2018, men Stepz og jeg havde lyst til at lave noget nyt og friskt. Vi ville igen lave noget, man aldrig før havde hørt i dansk hiphop. Vi havde en idé til at lave et hårdt nummer med en helt ny lyd, og den idé endte med at blive til ’AMG’. Stepz og jeg fortalte Nicki (Pooyandeh, producer, red.), hvordan han skulle lave beatet. Vi havde nogle visioner, han fik knækket rigtig godt. Nicki gjorde det til virkelighed. Det er det, der er med vores producere og alle, vi arbejder med: De skal kunne forstå, hvad jeg mener, når jeg forklarer, hvordan jeg gerne vil have, tingene skal være. Det kan godt være, jeg ikke forklarer det på den helt teoretisk korrekte måde, men de skal kunne forstå det alligevel.
Hele den her 10-årige rejse viser, at vi altid har forsøgt at lyde som ingen andre. Man har altid sine kilder og inspirationer fra udlandet, men vi har skulle sætte vores egen dagsorden herhjemme, og det har vi gjort år efter år. 'AMG' kom i 2018, men folk forsøger stadig at lave den lyd i dag. Det er også en fed lyd. Men det er vores lyd.”
”Tilbage i 2011 tænkte jeg på ingen måde, at min musikkarriere kunne blive til det, den er i dag, men jeg kunne se en udvej fra gadelivet. Et lys for enden af tunellen. Men det var faktisk først efter ’Baba Business’ i sommeren 2019, at jeg for alvor tænkte, at vi kunne tage det til næste niveau. Den plade er et hovedværk for mig, både musikalsk, men også menneskeligt. Der kunne jeg se, at musikken ikke kun var en udvej for mig, det var en udvej for alle mine brødre.
Der skete mange ting i mit liv det år. Både på gaden og i musikken. Der kunne jeg mærke, at jeg skulle prioritere musikken 100 procent. ’Baba Business’ blev lavet over en periode på otte måneder, og i de otte måneder var der mange bump på vejen, lad os bare sige det sådan. Der var faktisk kun én måned, hvor der blev arbejdet intensivt på musikken. Men de syv andre måneder var vigtige for, at vi kunne nå til det punkt, at pladen kunne blive en realitet.
Jeg har altid som målsætning, at jeg vil overgå mig selv. Da vi lavede ’Baba Business’, var der 16 numre til at fortælle om et helt liv på 27 år. Det kan man ikke. Så allerede da vi lavede den plade, havde jeg toeren i hovedet imens. På den måde var det heller ikke svært at lave ’Baba Business 2’. Selvfølgelig er der forventninger udefra, men jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke går op i anmeldelserne. Det er en passion for os, så det fylder ikke noget. Var vi pressede for at leve op til noget? Nej. Overhovedet ikke.
Det tog os kun to uger i Grækenland at lave albummet. På den nye plade har vi også lavet alle 10 sange på 10 dage. Så giver jeg den alt, hvad jeg kan i 10 dage, og tænker kun på den plade. Det er en slags zone, jeg kommer i, og det fungerer altid bedre, når jeg rejser til udlandet. Det giver mig en helt anden vibe, der gør, at jeg udtrykker mig bedre. Man kan selvfølgelig finpudse albummet senere, men hele skelettet er blevet til på 10 intense dage.”
”Det var en fornøjelse at vinde tre priser til Danish Music Awards i 2020 (årets solist, årets album og årets danske streaminghit, red.). Jeg er kommet til DMA i mange år, men i 2019 sagde vi nej til at komme. Det er rigtigt, når folk siger, at vi tidligere er blevet forbigået. Hvor mange gange er vi ikke gået nummer et uden at få en eneste radioafspilning? Hvor mange gange har vi ikke slået en streamingrekord uden at blive anerkendt for det? Hvis de havde tænkt sig at give mig tre priser på én nat som en undskyldning for det, så er det fint. Uanset hvad var det fedt.
Det vigtigste for mig er stadig, at folket lytter til min musik, men jeg kunne mærke en god respons, efter jeg havde været på tv. Nu var det også Hr. og Fru Danmark, der kendte min musik, ikke kun dem nede på blokken. Det er en udvikling, der har været i gang i alle de 10 år, jeg har lavet musik, og det blev endnu tydeligere efter DMA det år.”
”Jeg elsker at arbejde med udenlandske artister og gør det mere og mere. Det giver rigtig meget at komme ud over landegrænserne med sin musik. Når jeg fx laver noget med en udenlandsk artist på min plade, så er det, fordi det er nogen, jeg selv fucker med. Det er meget naturligt. Der skal være en connection. Det er ikke noget med, at jeg kontakter en eller anden rapper i USA og skriver: ’Bro, kan du ikke sende mig et vers, så sender jeg dig 300 lapper?’ Vi har også haft flere store features klar til den nye plade, som vi i stedet har udskudt til et senere projekt, fordi det passer bedre ind der. Jeg vil ikke sige for meget, men det er nogle store navne. De kommer, når tiden er inde. Jeg elsker at lave musik med andre, og Danmark er et lille land, så det er fedt at komme ud.
Det er heller ingen hemmelighed, at business boomer. Når du ser udenlandske rappere, der har mig med som gæst på et nummer, så er det jo også, fordi det er et job for mig. Bare så folk ikke tror, jeg er en eller anden jukebox, der bare spytter vers ud, fordi man spørger pænt. Det koster penge, og det koster mange penge at få et Brancs-vers lige nu. Men hvis der er en forbindelse, og jeg føler musikken, så laver jeg det. 50 procent af de features, jeg giver, er betalt.”
”Vi er snart klar til at offentliggøre en stor nyhed. I starten af det nye år kommer jeg til at spille mit første, store soloshow i Forum, og det bliver gigantisk. 4-5.000 mennesker, det bliver en film. Når du ser danske shows i dag, så er det ikke next level. Selvfølgelig har folk lavet flotte shows rundt omkring, og det skal man give kredit for, men det er ikke blevet lavet på den måde, vi gør det på. Vi har tænkt nogle helt nye tanker i forhold til sceneopbygningen især.
Det bliver ikke en koncert, vi laver for at tjene penge. Vi kommer til at gå all-in. Vi kunne sagtens tjene halvanden million kroner den dag, hvis det var det, vi ville. Men vi bruger de penge til at give folk en kæmpe oplevelse til det ene show næste år. Mine evner som live-artist er nogle helt andre, end de var engang. Det kan godt være, jeg ikke crowdsurfer og hopper ud på folk, men vi har en helt anden energi nu, og det er meget mere professionelt.
I første omgang skal folk glæde sig til den plade, der kommer på torsdag. Hvis du spørger mig, er det rent musikalsk den bedste plade, jeg har lavet. Vi lader bare musikken snakke, og hele udtrykket i pladen er en god vibe og en varme. I Grækenland, da vi lavede pladen, snakkede vi om, at lige her behøvede der ikke være en rød tråd. Det er 10 sange, folk kan feste og danse til, fordi det er en fejring af mine 10 år i branchen. Og så skal mine fans bare gøre sig klar til, at der kommer en kæmpe film næste år: ’Baba Business 3’, en dokumentarserie og et stort show i Forum. Men først fejrer vi.”
