Vejen fra dreng til mand har altid været bumlet og usikker. Men nu kommer hjælpen i form af vores helt egen grønspætte-bog spækket med råd og regler til, hvordan man bliver en mand. En oplagt konfirmationsgave.

Det er 13 af vores faste skribenter, som skriver om deres yndlingsområder og vælger det vigtigste ud, så enhver dreng er godt klædt på til livet. Det handler om mode, mad, bøger, politik, biler, film, musik, penge, sport, kvinder, god opførsel, verden, "mænd, du skal kende", "sådan overlever du" og slutter af med kloge ord fra kloge mænd.

LÆS OGSÅ: 230 ting man burde gøre noget mere

Det er 150 råd, leveregler og nyttig viden, som handler om almen dannelse og god stil. Og det er serveret helt og aldeles i EUROMANs ånd. Eksempler på råd: §1 Se gamle film. §13 Drop musikalsk genrefasicme. §24 Læs poesi. §32 Sådan tjekker du bilens oliestand. 

Rådene er selvfølgelig serveret med et glimt i øjet, og vi bilder os ikke ind, at vi har formlen på en rigtig mand. Men det skader selvfølgelig ikke at kende reglerne, før man kan bryde dem. 

God fornøjelse. Og husk regel nr. 151: Gamle mænd, der skriver gammeldags bøger, kan stadig have noget at sige.

Du kan købe bogen her