ET GAMMELT ORDSPROG lyder (næsten), at bag enhver succesfuld dansk rapper står en stærk fransk rapper. Selvom det måske er lettere forsimplet, er der noget om snakken, og det bør give dig anledning til at tænke over, om du i virkeligheden koncentrerer dine musikvaner om de forkerte artister.

Jeg har taget tilløb til denne opfordringsklumme længe, for som en nem familieopskrift på en god bistroret har fransk hiphop i mange år været noget, jeg hev frem fra gemmerne i mit musikbibliotek med jævne mellemrum og med lige stor glæde hver gang. Hvis noget kendetegner fransk rap, er det kompromisløs kvalitet.

Det er selvfølgelig værd at diskutere, om man kan nyde musik på et sprog, man ikke forstår et ord af. Indrømmet, indtrykket kan blive en smule mere todimensionelt, når teksterne bliver så abstrakt en størrelse. Til gengæld er fransk rap det mest atmosfæriske og velproducerede, den store verden har at byde på. En vibe, som de yngre ville kalde det.

SLÆGTSFÆLLESKABET MELLEM dansk og fransk hiphop kan tegnes op på flere leder og kanter. Dels er den musikalske inspiration tydelig, og moderne ledestjerner som Gilli og Branco har ved flere lejligheder udtrykt, at de primært skeler til den franske scene for inspiration. Så meget desto mindre overraskende, at den house-inspirerede festrap, der begyndte at præge dansk hiphop i 2020 og kun vil blive mere fremtrædende i år, har været populær længe i Frankrig. Hvis spørgsmålet er, hvordan man kan hive og trække i hiphop-genren i fremtiden, siger al historik med andre ord, at man bør kigge mod republikken.

Og så er fransk rap om muligt mere dominerende på de hjemlige hitlister, end det er tilfældet i Danmark. Eller det er i hvert fald det, hitlisterne selv siger (i skrivende stund er 15 af de 20 mest streamede sange i Frankrig fransksproget hiphop). For blandt de etablerede musikinstitutioner udsættes fransk hiphop for en underprioritering, der selv i en dansk kontekst synes komplet absurd.

Til sidste års Victoires de la Musique, der nok bedst kan sidestilles med den danske DMA, var ikke én eneste ikke-hvid rapper nomineret i nogen musikkategori til trods for en altdominerende tilstedeværelse på hitlisterne for artister som PNL, Niska og Gradur.

I 2018 ændrede hitlisteinstitutionen SNEP ellers sine kriterier, så kun streams fra betalende abonnenter blev registreret på hitlisterne. Pladebranchen så dette som et modangreb mod fransk raps succes blandt særligt unge gratister. I 2019 stemplede SNEP ifølge The Guardian således også fransk rap som et ”overeksponeret fænomen” i deres årsrapport. Samtidig har den franske gaderap, som det er tilfældet i Skandinavien, været i gentagne slåskampe med lovens lange arm. Mest prominent i nyere tid er nok afrotrappens posterboy, 26-årige MHD, der for tiden afventer rettergang for et påstået mord.

Til trods for gentagne strukturelle forsøg på at inddæmme genren kan Frankrig stadig betragtes som det bedste bud på et europæisk hiphophovedkvarter. Her er seks aktuelle artister, du bør give en chance: