Lad guldkæden danse

Er du typen, der aldrig har troet på julemanden og udvikler øjeblikkelig allergi, så snart du hører antydningen af bjældeklang? Så læs videre her, for Gaffa og musikplatformen Dråben har skabt et frirum, der handler om alt andet end nisser og pebernødder. Både i København og i Aarhus slår de dørene op til en dag med beats og bars, hvor nye såvel som etablerede artister spiller op til lir, inden for hvad der uden tvivl er klodens mest populære musikgenre: hiphoppen.