Nikes seneste fremstød i reklamevideoserien ’Risk Everything’ er en animeret og børnevenlig lille fortælling – en fantasi over hvordan fodbold ville se ud uden spektakulære spillerpersonligheder som Zlatan. 

På Euroman.dk-redaktionen er vi i kontakt med vores barnlige side, så vi har en svaghed for den slags.

Ikke mindst, når det involverer humoristiske indslag som Wayne Rooney som fisker, Neymar som frisør og Ronaldo som undertøjsmannequin.

I den lille film bliver de store stjerner nemlig nødt til at finde sig et alternativt erhverv, fordi en hær af ufejlbarlige, men brutalt og forudsigeligt spillende kloner udviklet af en kold og kynisk opfinder, har overtaget den internationale fodboldscene.

Men kan de detroniserede superstjerner mon besejre hæren af kloner i en sidste kamp – hvis de bruger alle deres mest risikable og akrobatiske tricks?

Se svaret her i ’The Last Game’: