Der er lavet mange bro-coms gennem tiden, men få så vellykket og sjove som ’Wedding Crashers’ fra 2005.

Her spiller Owen Wilson og Vince Vaughn to gæve gutter, der, som titlen antyder, klemmer sig ind til alverdens bryllupsfester for at feste – og nå ja score. Det kan lyde som en lidt tumpet oplæg til en masse hø-hø-humor, men faktisk er den gennemført humoristisk, hvilket også er hoved årsagen til, at den blev et overraskende stort hit.

Ikke alene hovedrollerne gør det godt, men der er et hav af stærke sidekarakterer som Bradley Cooper, Christopher Walken og ikke mindst Will Ferrell, der tager skridtet endnu længere og furneral crasher, for der er kvinderne endnu mere sårbare. Sympatisk (og meget sjovt).

En opfølger er stadig ikke officielt bekræftet, men det er Isla Fisher, der spiller Vince Vaugns kæreste i filmen, der har røbet, at der allerede er skrevet et manuskript og fundet et filmselskab, der skal stå for det. Det er også meningen, at det er den oprindelige instruktørDavid Dobkin og det originale hold skuespillere, som vender tilbage.

Manuskriptforfatterne til den nye film skulle være Evan Susser og Van Robichaux, der netop har skrevet en anden komedie ’Fist Fight’ med Ice Cube som hovedrolle. Den film får premiere i februar.

Her er en af de sjoveste scener fra den første film: