Du skal spille på blandt andet Northside og Roskilde denne sommer. Hvordan bliver det at optræde på de største scener rundt om i Danmark?

”Jeg tror, det bliver sjovt. Nu har jeg jo ikke prøvet det før, men jeg glæder mig virkelig. Min festivaltour er siden 2020 blevet udskudt ligesom så meget andet. Derfor har mit band og jeg også haft god tid til at øve os, og jeg føler, at jeg har fået forbedret mit liveset.

De to år, hvor jeg bare har ventet, har givet mig en vigtig erfaring i forhold til at optræde. Noget, som jeg nok ikke helt var klar til for to år siden. For hvem siger ikke ja til at spille på Northside, Roskilde og Jelling Festival? Da lockdown ramte, kan jeg huske, at jeg følte en lettelse over, at jeg kunne få lov til at blive bedre og øve mig mere. Men nu glæder jeg mig, og det bliver rart at komme ud at optræde og mærke folk.”

Hvorfor følte du ikke, at du var klar dengang?

”Jeg var ikke rutineret nok. Jeg ville gerne, men jeg havde ikke været ude og spille nok til, at jeg bare kunne gå ud og optræde på en stor scene og slappe af samtidig. Ikke engang de små scener. Jeg vidste godt, at jeg kunne synge, men jeg var nervøs for, hvad jeg skulle sige mellem sangene, for det at entertaine og holde mig kørende i en time ved at være mig selv var jeg ikke sikker nok i. Og det tror jeg bare, man skal være, hvis man skal stå på en scene. For ellers bliver det hurtigt angstprovokerende.

Jeg kender også andre artister, der ligesom mig har en frygt for, hvad der skal siges mellem numrene. Og det fyldte rigtig meget for mig dengang, og jeg frygtede, at det ville påvirke min præstation.”

Hvad har du gjort for at gøre dig klar?

”Jeg har studeret kollegaer og rollemodeller for at se, hvad de gør, og har ladet mig inspirere af det. Jeg har set timelange YouTube-videoer med hele Lollapalooza-koncerter fra kunstnere som Zara Larsson, Doja Cat, Michael Jackson og andre af de helt store og holdt øje med, hvordan de performer i de situationer, som jeg frygtede.

Det har også givet mig en masse god erfaring at være ude på turnéer og spille og generelt interagere med publikummet. Jeg har vænnet mig mere til musikerlivet, hvilket også har givet mig en følelse af, at jeg har fortjent at være, hvor jeg er. Det følte jeg ikke før, hvor jeg lige var blevet færdig med gymnasiet og nærmest stadig følte mig som et barn.”