Se:

Forrige uge var jeg med fire venner i Bologna, og det var hyggeligt, men kender I det, når et helt selskab passioneret diskuterer en film, man ikke har set? Så sidder man der, helt afvæbnet, og har kun anerkendende nik at bidrage med. Sådan var den tur meget, for Paolo Sorrentinos ’La Grande Bellezza’ var bare helt fantastisk, var der stor enighed om, og man får virkelig lyst til at tage til Italien, når man ser den. Med dybe sår i min kulturelle stolthed tog jeg hjem og så filmen, hvor forfatteren Jeb Gambardella tager et drastisk opgør med sin dekadente og elitære omgangskreds. Samme dag bookede min kæreste og jeg flybilletter til Rom, så en eller anden effekt har ’La Grande Bellezza’ da haft.