I 21 år har Jonas drevet en af Roskilde Festivals mest legendariske madboder: ”Vi kan snildt sælge over 10.000 flæskestegssandwiches om dagen”
Jonas Sander har siden 2005 haft ansvaret for den legendariske BusBus på Roskilde Festival. Her fortæller han om historien bag den ikoniske dobbeltdækkerbus, hvordan de laver deres særlige flæskestegssandwiches, og hvor mange de kan sælge på en uge.
Af: Mads WalterAf: MadsWalterAf: Mads WalterFoto: Johan Sylvest Bregnballe
JEG STIFTEDE
BUSBUS i 2005, og det var
min allerførste virksomhed. Det var lidt af en tilfældighed, at mit liv
pludselig tog den retning, for oprindeligt er jeg uddannet skolelærer, så jeg
havde absolut ingen erfaring fra restaurationsbranchen.
DET HELE
BEGYNDTE, da jeg en dag
kørte en tur med min gode ven Niels Seeberg. Han fortalte, at han havde fået
muligheden for at overtage en bus fra sin afdøde ven, der havde rejst jorden
rundt i den. Den stod nu hjemme hos vennens forældre i Roskilde, og vi begyndte
at tale om, hvad den mon kunne bruges til.
Først overvejede vi at lave et mobilehome, men på et tidspunkt fik
vi idéen om at lave en mobil restaurant med køkken i underetagen og
spisepladser ovenpå. Det var længe før, foodtrucks overhovedet blev en ting. Vi
fik lov til at købe bussen for 30.000 kroner, og det blev starten på eventyret.
JEG GIK I GANG med at istandsætte bussen, men da den stod
færdig, var vi i tvivl om, hvor vi skulle placere den. Længe overvejede vi at stille den ved
Havnebadet i Københavns Havn. Men en dag nævnte en bekendt Roskilde Festival,
og det så vi som en oplagt mulighed.
Vi skrev en gennemarbejdet ansøgning, og
det lykkedes os at få en plads. Det var på trods af, at jeg aldrig havde været
på festivalen før, så jeg anede simpelthen ikke, hvad der ventede os.
DET FØRSTE ÅR var fuldstændig vanvittigt. Menukortet var
så bredt, at gæsterne kunne vælge mellem fire forskellige slags grillet kød:
tunbøf, lammeculotte, oksefilet og marineret svinefilet. Dertil kom en vinmenu
og en ølbar med specialøl. Det var et fuldstændig skørt setup, og i
virkeligheden gik næsten alt galt.
For eksempel gik køleboksen i stykker, og
mens vi ventede på at få den repareret, dukkede Fødevarestyrelsen op. Det var
skandale på skandale på skandale. Samtidig var det en fantastisk oplevelse, og
jeg kunne se det store potentiale, hvis vi forberedte os ordentligt.
DERFRA OVERTOG JEG det fulde ansvar for
BusBus. Jeg fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at skære menukortet ned.
Jeg tænkte, at en flæskestegssandwich var et godt produkt. Den duftede lidt af
den klassiske pølsevogn, og selvom den måske virkede lidt gammeldags, var jeg
overbevist om, at man kunne forfine den. Samtidig solgte ingen andre boder
flæskestegssandwiches på det tidspunkt, så det gav os en stor fordel.
Annonse
MED TIDEN ER BusBus blevet min hovedbeskæftigelse, og
jeg bruger mere eller mindre hele året på at forbedre konceptet frem mod næste
års festival. Siden det første år har det kun været mig, der har haft ansvaret
for BusBus – heldigvis med masser af hjælp fra min kæreste Susanne og mine
skønne børn. Jeg brænder så meget for BusBus, at jeg ikke oplever det som
arbejde.
DA
COVID-19-PANDEMIEN RAMTE,
brugte jeg de to år uden festival på at gentænke, hvordan vi kunne optimere forretningen
endnu mere. I de foregående ti år havde jeg egentlig tænkt, at vi snart havde
nået grænsen for, hvor mange flæskestegssandwiches vi kunne lange over disken.
Men efter pandemien er det stukket fuldstændig af.
BusBus er pludselig blevet
et brand. Da jeg forleden var i Thansen, blev en medarbejder nærmest helt starstruck,
da jeg fortalte, at jeg havde startet BusBus. Det synes jeg er ret vildt, for
vi har aldrig gjort noget aktivt for at reklamere for os selv. For mig har det
altid handlet om at sælge virkelig meget mad.
VI ER MED
GARANTI en af de største
madboder på Roskilde Festival. Vi kan i hvert fald snildt sælge langt over
10.000 flæskestegssandwiches om dagen. Vi har travlest mellem klokken 17 og 19
samt før og efter de største koncerter. Her er efterspørgslen enorm, men det
handler også om, hvor mange sandwiches vi rent fysisk kan nå at give folk i
hånden. Men det er sjovt, at vi producerer samme madmængde på en uge, som de fleste
store restauranter gør på et helt år.
I STARTEN
HADEDE jeg navnet BusBus.
Det leder ikke tankerne hen på mad, og det ligger heller ikke specielt godt i
munden. Men med tiden har jeg lært at holde af det. Nu er det blevet hele vores
brand, og det ville føles helt forkert at ændre navnet. Det er jo det, folk husker
os for.
DET TAGER LANG TID at udvikle den
perfekte flæskestegssandwich. Vores består af 100 % økologisk flæskesteg, rødkål,
syltede agurker, vores egen unikke dressing og sandwichbrød, som produceres særligt
til BusBus.
Sammen med vores leverandører har vi arbejdet os frem til, præcis
hvor mange sennepskorn der skal være i dressingen. Det er nødvendigt at gå ned
i selv de mindste detaljer for at ramme den helt rigtige smag. Vi steger også
flæskesværene separat, så vi sikrer, at de altid er sprøde. Grundlæggende
handler det om at holde det simpelt og samtidig bruge ordentlige råvarer.
DER ER MANGE, som spørger mig, om vi ikke burde åbne et
permanent sted i København. Jeg er ikke afvisende over for idéen, men det skal
være, hvis en af mine børn har lyst til at være en del af projektet, for jeg
har simpelthen for travlt selv. Min ældste datter, Victoria, har talt meget om
det, og hende vil jeg meget gerne hjælpe. Derfor er det bestemt ikke
utænkeligt, at BusBus en dag åbner et fast sted i København.
Jeg træner meget, og jeg kan være lidt kæk på mine sociale medier. Men det synes jeg egentlig også er en menneskeret. Og hvis jeg har en midtvejskrise nu, så kan jeg kun anbefale det.