Manden, der gjorde dykning muligt for os i dag, er franske Jacques Cousteau. Han var også den første, der begyndte at promovere dykkeruret. Han havde et Rolex Submariner, og da dykning er en stor del af mit liv, var jeg nødt til at anskaffe mig sådan et ur.

Grunden til, at man brugte Rolex Submariner til dykning, var, at drejeskiven på uret gjorde, at man kunne monitorere sin tid under vand og aflæse, hvor længe man havde været under. Det kan også gå ned til 300 meters dybde, og det er noget, der kendetegner et kvalitets-ur, at det klarer sig under så kraftigt et tryk.

Jeg købte mit Rolex Submariner for 15 år siden, og det betyder utroligt meget for mig. Jeg ved, det kan holde mange år frem, og jeg ønsker, at min søn en dag skal arve det fra mig.

De gamle og klassiske dykkerure havde ikke de store features til dykning. I dag vil man gerne have en masse forskellige ting ind i uret, så man ikke skal klistres til af kompas, nanometer og sådan noget.

Jeg bruger ikke mit Rolex Submariner til at dykke med. Det er arbejdet for hårdt til, og det ville gå i stykker alt for hurtigt og blive ridset. Jeg dykker i stedet med mit Garmin Descent-ur. Der har jeg alle de ting, jeg skal bruge samlet i ét ur. Det kan både fortælle mig, hvor meget luft jeg har i min tank, det har et kompas og en GPS, jeg kan bruge, når jeg ligger i overfladen.

Jeg har en god ven som en morgen ringede til mig og sagde, at han havde et kæmpe problem. Han havde været ude at sejle, men da han skulle trække ankeret op, hang ankerkæden fast i hans ur, som var en bryllupsgave, og kæden trak uret med i vandet. Jeg var ude og afsøge området i tre timer. Det var et langt dyk, men til sidst fandt jeg det. Det var en meget glad og lettet mand, der fik det ur tilbage.