Sponsoreret af IKEA

IKEA og den britiske designer Tom Dixon fortsætter samarbejdet omkring det maskuline udtryk i DELAKTIG-kollektionen.

Sidste år skabte IKEA og Tom Dixon en lænestol og sofa, som lægger op til at tilpasse møblerne efter behov og livsstil, og nu er det umage par klar med en seng og tilbehør i DELAKTIG-kollektionen.

room4.jpg

DELAKTIG-kollektionen udspringer af Tom Dixons fascination for IKEA hacks, og hvordan mennesker i hele verden personliggør klassiske IKEA-møbler.

Som en del af designprocessen inviterede Tom Dixon 75 designstuderende fra henholdsvis The Royal College of Art i London, Musashino Art University i Tokyo og Parsons School of Design in New York til at deltage i idéudviklingen af DELAKTIG. Det gav Dixon, og resten af designteamet hos IKEA, mulighed for at se helt nye løsninger og kombinationer i opbygningen af den ellers simple aluminiumssofa.

- Da samarbejdet med IKEA i sin tid begyndte, blev jeg opmærksom på den kultur, der er opstået omkring “IKEA hacks”. De personer, der gør IKEA produkter til noget nyt, var derfor en stor inspiration for mig, og da jeg efterfølgende så de studerendes idéer, opdagede jeg potentialet i at lave en ”open source platform”, der kan formes efter behov, fortæller Tom Dixon.

Det britiske designikon er mest kendt for sine karakteristiske lys- og møbelkollektioner, der tilføjer et helt særligt geometrisk udtryk til et hjem. I samarbejdet med IKEA har den britiske designer derfor også valgt et stærkt, men stilfuldt, udtryk til kollektionen DELAKTIG, der har fokus på brugbarhed og forskellighed blandt mennesker. DELAKTIG er svensk for involvering, og det er netop, hvad Tom Dixon har haft i tankerne, da han sammen med IKEA skulle udtænke kollektionen.

DELAKTIG er en platform, der indbyder til forskellighed. Man kan tilføje og ændre i konstruktionen afhængig af ønsker og behov, og på den måde kan sofaen bruges igen og igen. Du kan tilføje et armlæn eller en lampe, bytte ryglænet ud og sammensætte en ny sofa med ekstra benplads og en anden farve. Mulighederne er uendelige, og det er det, der gør DELAKTIG til noget helt særligt, forklarer Tom Dixon. 

tekst1.jpg

Med lanceringen af DELAKTIG-sengen består kollektionen nu af i alt fire forskellige aluminium-baserede platforme, der er fundamentet for at personliggøre møblerne i utallige kombinationer med forskelligt tilbehør.

Vælg en platform og tilføj lamper, sideborde og puder. Det, der først var en daybed, kan transformeres til en sofa, og den minimalistiske seng kan få et varmere og hyggeligere udtryk med sengegærdet i rattan.

- Vi startede med sofa og lænestol, og nu har vi taget de næste, naturlige skridt og gjort sengen til et møbel, der kan personliggøres og ændres i takt med, at man flytter, laver om på indretningen eller bare har lyst til et nyt udtryk i soveværelset, siger Sofie Kragh Ingvorsen, Commercial PR Responsible hos IKEA Danmark og tilføjer:

- Ambitionen er, at vidt forskellige mennesker verden over alle har mulighed for at gøre hvilken som helst af DELAKTIG-platformene til deres helt egen

Udover DELAKTIG-sengen lanceres også tre nye betræk i tidløse farver og slidstærkt materiale: lys gammelrosa, beige og mellemgrå.

IKEA sendte interiørbloggeren Allan Torp til Lissabon for at opleve DELAKTIG-kollektionen.
Se hans oplevelser fra turen her: