Sponsoreret af Geberit

Lamper, der tænder ved bevægelse, automatiske radiatorer, du kan styre fra din telefon, og robotter, der klarer støvsugning og gulvvask, mens du er på arbejde. I 2021 er mange boliger indrettet med intelligent teknologi - og nu er turen også kommet til badeværelset.

Umiddelbart ligner Geberit AquaClean Mera blot et moderne toilet. Men trods sit enkle look gemmer det væghængte toilet også på en hel række smarte features, der gør det til en fed gadget. Som et ekstra guldkorn har Christoph Behling, chefdesigner hos det luksuriøse ur-brand Tag Heuer, stået for selve æstetikken. Med stilrene linjer og detaljer i krom er toilettet ikke kun et praktisk objekt, men en tjekket kombination af design og teknologi.

Til tjeneste – også når du ikke bruger det

Du kender det: du vågner om natten, kæmper dig med små, missende øjnene ud på badeværelset, tænder lyset og med ét er du spilvågen. Medmindre dit toilet altså ligefrem er udviklet til at guide dig på vej i nattens mulm og mørke. Det lyder måske lidt sci fi-agtigt, men egentlig er løsningen ret simpel. Geberit AquaClean Mera er nemlig udstyret med orienteringslys i forskellige farver, så du slipper for at tænde lyset om natten.

Geberit_Tekst-2.jpg

Faktisk starter en stor del af det smarte allerede, før du bruger toilettet. Som meget andet intelligent teknologi er det selvfølgelig forbundet til din smartphone via en app, hvor du kan indstille og gemme dine personlige præferencer – fx sædetemperatur, tryktrin på douchestrålen, der sørger for, at hygiejnen spiller og meget mere. Er du ikke en app-mand, kan du også bruge den dedikerede fjernbetjening til at styre de forskellige features.

Slut med ”sædet oppe eller nede?”

Der er ingen lov om, hvorvidt toiletbrættet absolut skal være oppe eller nede. Altså, ikke officielt i hvert fald. Alligevel er det et emne, der kan sætte husfreden på prøve. Så hvorfor ikke bare lade toilettet klare sagerne? Med et Geberit AquaClean Mera slår låget automatisk op, når du nærmer dig. Og vigtigere endnu: det lukker automatisk i, når du er færdig.

Lugtgener, der ofte kan være en ubehagelig overraskelse for den næste, der besøger badeværelset, kan du også vinke farvel til takket være den indbyggede udsugningsfeature. Generelt er velvære det helt store buzzword, når vi taler fremtidens toilet - og netop derfor har Geberit fundet inspiration hos verdens nok mest hygiejnefokuserede nation; Japan, og Geberit var derfor også de første på markedet til at lancere et doucetoilet.

Geberit_Tekst-1.jpg

Geberit AquaCelan Mera er nemlig et såkaldt douchetoilet. Jep, sådan ét, der, i bedste bidet-stil, skyller dig med vand, så du kan springe toiletpapiret over. Besynderligt, tænker du måske. Men egentlig giver det jo ret god mening, hvis du lige tænker niveauet videre. Vand er klart mere effektivt, når det gælder rengøring. Du gnider jo heller ikke din bil med et stykke tørt papir, når den er beskidt. Samtidig foregår hele seancen automatisk og berøringsfrit, så du kan spare dine hænder for the dirty work. Med et enkelt tryk på en knap kan du endda afslutte med varmlufttørring, så du forlader toilettet både helt ren og helt tør.

Kræver det tilvænning? Sikkert nok. Ligesom med så meget andet nyt. Men de fleste af os bruger allerede smartteknologi til at optimere alverdens andre ting i hverdagen - og renhed og god hygiejne er trods alt noget, der næppe sådan lige går af mode igen. Tværtimod.

Se hele Geberits sortiment her.