Martin Johannes Larsens jul: ”Jeg spiser så lidt som muligt, så jeg kan holde ædegilde om aftenen” scroll-down

Martin Johannes Larsens jul: ”Jeg spiser så lidt som muligt, så jeg kan holde ædegilde om aftenen”

Med sin karakteristiske frisure og bare overkrop under habitjakken har Martin Johannes Larsen plantet sig solidt i danskernes bevidsthed. Den fynske ’Vild med dans’-vært, komiker og sangskriver holder jul hjemme hos sine forældre og mødes hvert år med sine bedste venner til en julefrokost, som altid udarter sig.

Af Mikkel Tofte Langerhuus
Foto: Kenneth Pihl Nissen
Mennesker Euroman

Hvordan holdt du jul, da du var barn? 

”Jeg er vokset op i en rigtig kernefamilie i den lille vestfynske flække Aarup. Julen fejrede vi på helt klassisk manér med en af mine onkler i julemands-kostume, ’Disneys Juleshow’, dansen om juletræet, risalamande, mandelgave, brun sovs, tre slags kartofler og masser af familie på besøg.

Vi fik ikke flæskesteg. I stedet fik vi medister og helstegt and, og det gør vi stadig. Vi var mange til jul, fordi jeg har mange fætre, kusiner, tanter og onkler. Jeg holdt virkelig meget af julen som barn og har kun gode minder derfra.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd, Jul og Danmark