Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Peder var i tidernes morgen den ene halvdel af Gramsespektrum, og hvis du var med på dén vogn, så opfatter du ham formentlig stadig som comedy royalty herhjemme. Men Peder er meget mere end bare sjov: Han har dj'et siden 1990'erne, lavet remixes for Beastie Boys og skabt en tilværelse på at lave filmmusik (fun fact: hans musik var med i Breaking Bad). Han er også skuespiller, du kender ham nok bedst fra Netflix-succesen ’Kastanjemanden’. Han har netop sendt sin femte soloplade på gaden, ’Between the Ocean and the Snow’, og den er oplagt til sådan et vinterblæsevejr, der bliver lovet i weekenden. En stor fornøjelse at byde velkommen til Peder herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Jeg undrer mig over, at de unge endnu ikke har startet en hype, hvor de dropper de sociale medier og skærmene. Jeg havde nok troet og håbet på, at det ville blive deres oprør, fordi deres forældre tydeligvis var gigautjekkede, når de ikke kunne slippe deres skærme, men desværre virker det som om, de bare er endnu mere optagede af det. Jeg havde håbet, at de kunne inspirere og hjælpe mig lidt. Så nu må jeg selv finde ud af, hvordan jeg stopper med at være en utjekket slave.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Et Roblox-kaninhoved lavet af pap og en Poppy Playtime Grab Pack bygget af afløbsrør. Jeg bygger tit ting med min dreng på 8 år, da hans udklædningsønsker altid er så obskure, at man ikke kan købe det nogen steder. Så det er altså ikke fordi, jeg er en genial fartype. Men altså, det er også ret hyggeligt at bygge dragter i pap med ham.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?
”En parfume til min teenagesøn fra Parfume de Marly. Det er hans ting for tiden at dufte godt, ikke så meget at rydde op efter sig selv derhjemme. Jeg selv springer altid over hvor gærdet er lavest med hensyn til at gøre noget ud af mig selv … hvilket i øvrigt får mig til at tænke på et af mine stolteste øjeblikke i nyere tid: Jeg var på Aros med min kæreste, som er en del yngre end mig. Hende, der sad ved skranken ville høre, om vi var under 28, så vi kunne få unge-billetter, og da jeg sagde. at jeg var 48, sagde hun: ‘Oh my god! Hvad er din skincare routine?’ Den historie tænker jeg tit på, hvis jeg er i dårligt humør.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Min udlængsel er på et nulpunkt for tiden. Jeg vil helst være i Danmark med min kæreste og mine børn og mit fantastiske studie/baghus. Men ellers vil jeg sige Italien, og mest på grund af deres tilgang til mad. Man kan gå ind på det sygeste plastikagtige cafeteria-pizzaria og stadig få noget virkelig lækkert. Det er altid solidt og ikke så skumagtigt, som fransk madlavning kan være. Og så er der så smukt.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Åh. Jeg kan stadig være i tvivl. Altså, jeg har nok, som de fleste, stadig lidt imposter syndrome. Især, når jeg ser mig selv udefra, mens jeg arbejder med fx Asger Baden, Simon Bonde, Per Møllehøj eller nogle af alle de dygtige og uddannede skuespillere, jeg har arbejdet med. Så kan jeg godt tænke: Hvad laver jeg her? Men jeg tror efterhånden, det er ved at gå op for mig, at den sound eller tone, min musik har, og den måde, jeg spiller skuespil på, den kommer jo fra mig. Min musik ville jeg aldrig kunne lave selv. Men det er stadig mig, der trækker det derhen, hvor det ender, og det ville ikke eksistere uden mig. Så ja: Det er nok ved at gå op for mig, at jeg er god til at få ting til at ske og præge alt med min gloomy, blå lyd.”
