Sommeren er ved at melde sin ankomst, og varmen betyder, at de korte rør skal vises frem. Men hvordan formår du at tage shorts på, uden at du mister din værdighed som voksen?
Først og fremmest skal du helt undgå at bruge lange shorts. Og sig det gerne videre til musikeren Frank Ocean og skuespilleren Shia LaBeouf, der var store fortalere for, at shortsene skulle gå ned over knæene sidste sommer. Tak.
“Sådan en piratbuks ser forfærdelig ud. Du kan helt sikkert godt finde nogle amerikanere med dårlig smag, som kan finde på at hoppe i dem. Men lange shorts er et no-go. Når de går så langt ned, kan du ligeså godt have bukser på," siger Frederik Lentz Andersen, der er moderedaktør på Euroman.
I stedet skal dine shorts være korte - og gerne meget korte til sommer, fortæller han.
"Eller stoppe sådan lidt nede over midten af låret."
Modebilledet er i øjeblikket fyldt med sportslige referencer, og det kommer også til udtryk i sommerens shorts. Ligesom vandre-hypen også vil gøre sig gældende med shorts i kanvas.
“Shortsene er meget tekniske og ligner løbeshorts med nylon som materiale. Du kan sagtens tilføje en skjorte til disse løbeshorts. Ellers en hvid T-shirt. Du skal enten ligne én, der er på vej ud på en løbetur eller på vandretur," siger Lentz Andersen.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.