Det er endelig blevet tid til at lægge vinterfrakken og de uldne sweatre bagerst i tøjskabet og i stedet hive forårsjakken, poloen og solbrillerne frem.
De mere bredt appellerende mærker og highstreet-kæderne leverer nemlig masser af lækkert basistøj, som en hver mand bør eje. De er ikke nødvendigvis trendsettere, men følger efterhånden rigtig godt med de mindre designere og store modehuse.
Euroman har med et budget på 5.000 kroner fundet 12 gode køb til herregarderoben anno 2015.
Svenske COS har lavet denne lette og klassiske frakke i teknisk bommuld, som er perfekt til foråret. Det simple snit er piftet op med et sort/hvidt print.
Selected Homme har leveret en rigtig stærkt forårs-kollektion og har mange budgetvenlige og lækre elementer. Her en klassisk hvid skjorte, der er piftet op med et flot grafisk print.
Rod Laver-modellen fra 70’erne er den seneste retro-sneaker, som Adidas har kastet sig over for at genoplive. Rod Laver sneakeren er mere stilren og klassisk end Stan Smith og Superstar.
At bære et par jakkesætsbukser i hverdagen uden at være kontoransat er en af tidens store tendenser. Her har Zara leget lidt med det traditionelle look og sat en blå kant forenden af buksen.
Annonse
Blå og hvide striber holder altid, og Mads Nørgaard holder godt fast i dem. En sikker basis t-shirt til forårsgarderoben.
De runde/ovale briller topper popularitetslisten dette forår. Selvom prisen er lav hos Komono er kvaliteten faktisk ret høj.
Bomberjakken har været fremme i billedet i flere år nu, men vi tager endnu en sæson med bomberen. De fås i mange afskygninger med unikke detaljer og vilde prints, men det enkle holder også.
Det er ikke den store nyhed længere, men poloen er i den grad tilbage i modebilledet. Den japanske highstreet-kæde Uniqlo laver kvalitets basistøj til attraktive priser. Desuden leverer de lynhurtigt ved køb på deres webshop.
Køb dine jeans uvaskede, og slid dem efter behag. Det giver dine jeans et individuelt og cool look.
Han’s sporty polo i 100 % polyester forener virkelig tennisbanen med modebilledet. Den fås også i grå og hvid.
Baseball-kasketten har overtaget efter 5-panel og truckeren. Asos’ uldede udgave kan justeres efter alle hovedstørrelser og går godt til det meste tøj.
Et let sweatshirt er et must til foråret og sommeren. Den helt klassiske oxford-model passer over og under det meste.