Bremonts ’Venom’-ur lander nemlig i et meget begrænset oplag, hvorfor der er gode chancer for, at det bliver revet væk fra hylderne, inden man når at se sig om. Britiske Bremont har designet og produceret ure siden 2002 og er dermed blandt de nyere brands i branchen for luksusure. Sidstnævnte kommer til udtryk ved urets pris, der tæller 3.995 pund, svarende til godt og vel 33.500 kroner, hvorfor du skal være villig til at sætte en betydelig pris på din passion for Marvel-universets antihelt, Venom.

Bremont Venom - U-2 51 Jet Pilot Watch

Urets officielle navn lyder Bremont U-2/51-JET, men vi accepterer kælenavnet ’Venom’ for at undgå at slå knuder på tungen. Uret tager sig ud i en sort kasse af rustfrit stål, som hviler på en sort læderrem, der spiller direkte ind i ’Venom’-filmens dystre tema. Skiven på uret er naturligvis også sort, men får modspil af klokkeslættene i Bremonts kendetegnende ’51 lume’-farve, og klokkeviserne i kongeblå.

Foruden et mekanisk filmklenodie, der viser klokken til nøjagtighed, får du også datoviser og en hyldest til det britiske flyvevåbens RAF 100-squadron med i købet. ’Venom’-uret er i sin essens et pilot-ur, og det kommer naturligvis til udtryk i designet, hvilket kunstneren bag, Adi Granow, forklarer i videoen herunder.

Hvis du vil investere i Tom Hardys Venom-ur, kan du købe det på Bremonts hjemmeside, hvor du også kan finde den nærmeste forhandler.