Det københavnerbaserede brand blev grundlagt i 2019 af de tre venner og kreative hoveder Anton Juul, Kevin Walter og Hjalte Halberg efter et ønske om at skabe noget streetwear, der skiller sig ud fra mængden. Med årelange baggrunde i modebranchen (Juul og Walter) og på den professionelle skatescene (Halberg) er Dancer et brand, hvis kerneidé bygger på tøj af høj kvalitet, ofte i økologiske eller genanvendte metervarer og med en kreativ og legende tilgang til designprocessen.