Jeg har ikke selv haft en ærmeløs striktrøje på siden 2008. I mine ungdomsår var jeg ellers meget glad for at iføre mig vesten. Den gjorde mig ældre af udseende, var rar at have på og havde noget Kurt Cobain over sig. Men der skete en særlig hændelse det år, der gjorde, at jeg droppede den fuldstændig.

Det var til en gymnasiefest på Sorø Akademi i 3.g, hvor to piger, jeg ikke kendte, vinkede mig hen til dem ude i gården. Jeg tænkte, at de enten ville låne ild til deres cigaretter eller bare syntes, at jeg så sød og interessant ud.

Men til min store befippelse sagde de: "Du er godt klar over, at sådan en striktrøje som din er mega kikset, ikk?"

Allright, det var måske ikke verdens mest sexede trøje, men kommentaren gjorde da ondt på en fyr, der i forvejen havde rigeligt med akne at slås med. Siden den aften har jeg ikke haft en ærmeløs striktrøje på. Jeg er dog langtfra den eneste, som ikke går med den længere. Vesten har været nærmest helt væk fra modeverdenen.

GettyImages-84888129.jpg

Striktrøjen bliver ofte forbundet med Paul McCartney, der blandt andet brugte den i Beatles' musikfilm 'Magical Mystery Tour' fra 1977. Foto Getty Images

Her lidt over 10 år senere får jeg dog nu en lille hævn.

Det viser sig nemlig, at striktrøjen uden ærmer gør et uventet comeback denne vinter, skriver Esquire.

GettyImages-908720068.jpg

High-end-fashion-mærker som Gucci, Versace og Kenzo har alle satset på den i deres kollektioner. De nye versioner er ikke så morfar som de tidligere, men er mere 'Peaky Blinders' og sidder tættere ind til  kroppen.

Hvis du - ligesom jeg - overvejer at give striktrøjen en chance til, har vi samlet nogle eksempler herunder:

Versace.jpgVersace Appliquéd Striped Wool Sweater Vest til 3.780 kroner.

Dette er en ærmeløs striktrøje fra Gucci.jpg

Gucci Slim-Fit Logo-Jacquard Wool Sweater Vest til 4.970 kroner.

Kenzo.jpg

Kenzo Sleeveless jumper til 955 kroner.

Acne.jpg

Acne Studios Sweater vest fluo yellow til 4.980 kroner.