Det ramte denne uge: Nike dominerer

Det ramte denne uge: Nike dominerer

Endnu en gang har vi gennemgået ugens mange nye udgivelser inden for modens verden. En uge, som har budt på en masse nyheder fra sportsverdenen, hvor Nike som sædvanligt er godt repræsenteret. Samtidigt har vi også set en masse spændende udgivelser fra de mest populære streetwearmærker.

Vi har samlet det mest interessante her.

LÆS OGSÅ: Det ramte denne uge: I sneakerens tegn



Acne Studios efter/vinter 20014 ”Adrian” kollektion – 2.195 kr. pr. stk.
Der er ikke ændret meget på designet af Acnes sneakers, de helt stilrene hvide og sorte modeller ligner sig selv. Acne har til denne sæson tilføjet denne sorte sneaker med et blåt og lilla print, som minder meget om det mønster, som pryder en af deres skjorter fra efterårskollektionen. Acnes sneakers ligger i den dyre ende, men de helt sorte eller helt hvide er enkle på den æstetisk flotte måde og holder hele året rundt. Køb dem her


Polar Skate Co. X Carhartt WIP 2014 kollektion - ca. 1400 dk for jakken. 
Det svenske skateboardhold og -mærke Polar Skate Co. har sammen med streetwear-favoritten Carhartt lavet en cool og meget klassisk streetwear-kollektion til efteråret. En kollektion, der afspejler de meget funktionelle og holdbare æstetikker, som kendetegner tøjet fra skatekulturen. Få fat i alle kollektionens elementer hos Carhartt.   



Nike Air Jordan Future Premium ”Dark Chocolate” - 2.180 kr.
Med et mere enkelt snit og en flettet overdel er den nye udgave af Air Jordan Future Premium klar til at indtage sneaker-markedet fra i morgen (18. oktober). Den chokoladebrune overdel står godt til den hvide sål. Den nye udgave af den evigt populære og efterhånden udødelige Jordan-sneaker kan fås i udvalgte Nike-forhandlere



NBA x Mitchell & Ness Reflective XL Logo Snapback - 204 kr.
Sportsbutikken LIDS skyder sammen med NBA den kommende sæson (begynder 28. oktober) i gang med en ny kollektion af de efterhånden klassiske holdkasketter. Endnu en gang står kasketfabrikanten Mitchell & Ness bag designet. Når lyset rammer dit favorit NBA-holds logo vil 3D-effekten træde i spil. Vælg din favorit på LIDS’ egen webshop



Nike Roshe Run NM Sneakerboot Black-Magnet Grey - 1199 kr. 
Denne uge byder endnu en gang på en nyhed fra Roshe Run-laboratoriet. Denne gang har man ikke kun ændret på skoens farve, men rent faktisk givet designet en lille tur. Med en forhøjelse af den klassiske model, leverer Nike en sneaker, der er klar til efteråret i vandafviserende ruskind, med varm foring og reflekterende elementer. Hent den hjem her.    



Converse Jack Purcell ”Moto Jacket” - 580 kr. 
Med inspiration fra en klassisk motorcykeljakke har Converse givet sin ikoniske Jack Purcell Mid et frisk pust. De to nye modeller er begge i læder med en lille rille-detalje på hælen. Sneakersne bliver frigivet i løbet af i dag (17.oktober) på Converse' egen webshop



Supreme efteår/vinter 2014 kollektion
Det New York-baserede og altid populære streetwearmærke Supreme har tilføjet nye elementer til deres efterårskollektion. Billederne, der skal præsentere tøjet, er skudt af den altid omdiskuterede fotograf Terry Richardson til det japanske magasin SENSE. Her har Supreme samlet deres egne bud på kollektionens fedeste elementer. Der er knald på både farver og print.  



adidas Originals ZX Flux ”Core Black/Red” - 670 kr.
Lidt ligesom Nike ikke holder sig tilbage med nyudgivelser af deres Roshe Run model, går der sjældent lang tid imellem to udgivelser af adidas’ ZX Flux-model. Nu er en af tidens mest populære sneakers kommet i en sort udgave med røde detaljer på hælen og en gul sål. Som nogle af de første har Afew-Store fået skoene hjem.  

LÆS OGSÅ: Adidas og Palace Skateboards viser hypet samarbejde frem



Nike F.C. 2014 Holiday kollektion 
Med en kollektion, der er inspireret af Berlin, er Nike klar til at indtage efteråret. Nike beskriver byen som en grobund for unge fodboldstjerner, som har taget deres kvaliteter med sig fra gaden til stjernestatus. To af dem, der har taget denne tur, er de tysk-ghanesiske brødre Kevin-Prince (FC Schalke) og Jérôme Boateng (Bayern Munchen), der netop er vokset op i Berlins gader, der også viser tøjet frem som modeller. Her kan du se og købe hele kollektionen.

LÆS OGSÅ: Wood Wood giver Mickey Mouse en tur i vridemaskinen



Nike Roshe Flyknit ”Wolf Grey” - 970 kr.
Der er ikke længe mellem nye Roshe Flyknit-udgivelser, nu kommer den populære kombination af to af Nikes mest solgte sneakers (Roshe Run og Flyknit) i en ulvegrå farve. Den ultralette og meget komfortable sneaker kan nu købes online

Alle priser er vejledende og omregnet til dansk valuta på baggrund af webbutikkernes oplyste priser. Der er ikke taget stilling til, hvad produkterne vil koste i danske butikker.

Se, hvad vi ellers skriver om: Nike, Sneakers og Herremode