scroll-down
Efter hvad der føles som en seks år lang vinterpause, vender Superligaen langt om længe tilbage, og en historisk tæt liga står klar til at tage imod os med åbne arme.
Vi har brugt ventetiden på at lave vores efterhånden traditionsrige trøjerangering af klubbernes uniformer. Som noget nyt har vi taget udebanetrøjerne under lup, hvor vores uvildige panel af journalister og modefolk har parkeret eventuelle egeninteresser og på kritisk vis diskuteret sig frem til den grimmeste og pæneste udebanetrøje og alt derimellem. Hjemmebanetrøjerne rangerede vi i efteråret, og det kan man læse om her.
Med i vurderingen har vi foruden helhedsindtrykket af trøjen kigget på integration af logo og sponsorlogoer, halsudskæringen, farvekombinationen, det kreative udtryk og nytænkning samt kulturelle symboler. Og selvfølgelig en sund portion visuel mavefornemmelse.
Rangeringen er som følger:
Hold da op. Kravebenssponsoren er et kapitel for sig og i sig selv nok til en bundplacering, men hvad foregår der for det usammenhængende mønster, der minder om de prikker, man får bag øjenlågene, når man ligger med lukkede øjne op mod solen? Trøjen er… initiativrig, men ender med at ligne en træningstrøje for det danske håndboldlandshold. Katastrofalt, Lyngby.
Her vil det være nådigt at starte med det positive: I Horsens ser man stort på konventionerne og laver en udebanetrøje, der i hvert fald ikke kan klandres for at være et generisk kopiprodukt. Så langt så godt.
Desværre, desværre, desværre springer Horsens modigt ud fra ti-meter-vippen og lander lige på halebenet i det alt for lave bassin. For at starte med det åbenlyse: Det gradiente farveforløb på mavsen giver gyselige minder om Microsofts 00’er-Word Art og får trøjen til at fremstå unødigt kunstig og billig. Hovedsponsoren NG Zink har i et grådighedsanfald insisteret på at være præsenteret ikke ét, men to steder på trøjen, og det sort-hvide udtryk giver en ubehagelig fornemmelse af halsport.
Når noget bliver tilpas grimt, kan det gå hen og blive kult, og Horsens er med denne sag tæt på netop dét. Men også kun tæt på.
Det her er helt klart den sejeste udebanetrøje, men det er ikke den flotteste. Designet og farverne er som sådan elegante nok, men det urbane print på maven minder om den hedengangne Smælk-kampagne fra Arla, og graffitiskriften på ryggen giver fuld plade på ung-med-de-unge-brættet.
De overlappende kaoslogoer på maven giver trøjen associationer til det billigste superheltenattøj til børn, man kan finde i Føtex. Kommer trøjen også med en bagvendt kasket?
Reflekser har aldrig været kønne, og er det da slet ikke som fodboldtrøje. Farven på Randers’ udebanetrøje er så syntetisk, at man kan få kæbelås af den. Der er doblet op på mavesponsorer, pileprintet er mærkeligt, og derfor må Randers tage til takke med en snart sagt rituel bundplacering.
Silkeborg er en dejlig by med et sympatisk hold, og med regionens erhvervsstolthed, Jysk, som hovedsponsor, kunne det have været så godt. Ak og ve, det er det ikke blevet. Jysk-logoet fremstår klodset klistret på maven, den grå farve er kiksetør, og krave-og ærmekanterne får det til at ligne en dårlig kopi af en Napoli-trøje. Og er der en ting, Silkeborg ikke er, så er det Napoli.
Sidst vi lavede denne rangering, fik vi i AaB-kredse verbale klø for at forveksle Aalborgtårnets fremtoning i hjemmetrøjens striber med spindelvæv og en elmast. Vi må desværre gentage kritikken, for det nordjyske Eiffeltårn spiller som på hjemmetrøjen også en uheldig rolle på AaB’s udetrøje.
Når man bevæger sig i så sikre farver som navy, hvid og rød – farvepalettens svar på spaghetti, olie og hvidløg – skal der leveres, men det knitrede mønster larmer mere, end det gavner.
FC Nordsjælland, der jo egentlig har hjemme i middelklassehøjborgen Farum, vil gerne appellere til rosédrikkende velhavere. Dette års udebanetrøje ligner imidlertid et forsøg på at frasige sig den sociale arv, for den skriggule trøje med det asketiske design ender med at se noget billig ud.
Udtrykket er grundlæggende rent, hvilket tjener de fleste fodboldtrøjer ære, men de uforståelige, semiusynlige, vertikale tribalsymboler og det discountede udtryk taler imod den. Andre, der har lyst til et bolsje?
Hvad OB ikke har formået med topplaceringer i virkelighedens Superliga, har de haft en anderledes succes med i Euromans trøjerangering, hvor de kun har gjort sig i top-3. Denne gang er fynboerne blevet overhalet indenom, og det er med striberne i vandskorpen, at de sniger sig med i den øverste halvdel.
Egentlig er det et interessant stiltræk med skråstriberne, men det trækker ned, at de ikke går planken ud og fortsætter striberne om på ryggen, som er helt sort (både i farve og tanke). Det skaber en illusion af to forskellige trøjer, som det innovative stribemønster på fronten ikke kan redde.
Ulvene fra FC Midtjylland har vovet pelsen og kastet sig ud i mere risikable farver end mange af konkurrenterne.
Langt hen ad vejen fungerer den lilla farve, som er inspireret af den vilde lyngblomst, der er en udbredt blomst på heden, godt i kombination med det iøjnefaldende røde tryk. Sponsorerne er velintegrerede, og det er øjenguf, at alle logoer benytter det samme farvespektrum.
Den øverste halvdel af trøjen er ren og lækker i designet, og havde det gået igen i den nedre halvdel, kunne FCM måske have spillet sig i top-3. Men, men, men: Vi har det generelt svært med de indgraverede mønstre, og indgraveringen af regionens vejnet (i øvrigt en rimelig usexet idé) er ingen undtagelse.
Og er der ikke noget med, at det nærmere er Vestjylland end Midtjylland? Ups.
Der har været langt mellem snapsene i denne rangering, men nu nærmer vi os noget, man kan være bekendt at have på i offentligheden. De normalt så hviie fra GF er sluppet godt afsted med at være de sååårte (eller meget mørkeblåå'e).
Trøjen er simpel i designet uden at være kedelig og har også fået implementeret de hvide og røde klubfarver omkring halsen og ærmerne. Det giver trøjen et retroudtryk og en flig af fordums styrke og design, der leder tankerne tilbage til hardhitters som John Stampe, Brian Steen og Tøffe. En ellers ikke elegant sponsor (vi håber på AGF’s vegne, at Bravida betaler 20-30 gange bedre end Ceres) er blevet implementeret fint.
Skal man sætte en lillefinger på trøjen, er det skarpe snit ved kravens farvemønstre lidt uhensigtsmæssigt. Det er dog kun en parentes i det store regnestykke, og vi ser frem til atter at se denne mørke sag på Superligaens måske flotteste mand, når forårssæsonen sparkes i gang. Ja, Patrick Mortensen, vi kigger på dig.
Der er ingen dikkedarer her: Sorte og blå striber med hvid skrift er idiotsikkert ud over alle grænser. Unibet-sponsoratet vil for altid være en tung klods om benet sammenlignet med Inters ikoniske Pirelli-sponsorat, men når det er sagt, har københavnerne leveret en elegant og stilsikker sag, der tager sig ud som en af rækkens flotteste.
Der bliver dog spillet til den sikre side, og af samme årsag må F.C. København se sig slået på målstregen.
Viborg FF kunne tilnærmelsesvis gå på vandet i efteråret, og med denne udebanetrøje kan de næsten også gå på catwalken, næste gang modeugen kommer til Danmark. Trøjen er prægtig og elegant. Kraven er retro på den sexede facon, det hvide og grønne farvetema er flot uden at være kedeligt.
Sponsorerne er velintegrerede (okay, vi forsøger at lade vores blikke undslippe Skilte-Centret-sponsoratet), og med den lokale erhvervsmastodont Peter Larsen Kaffe på maven bindes en grøn-hvid sløjfe på den flotte fortælling om Superligaens flotteste udebanetrøje.
