Der er mange af os, der godt kan lide den på en gang afslappede og velklædte fornemmelse af at stikke fødderne i et par hvide sneakers. Der er også mange af os, der har svært ved at bevare den hvide farve efter, at vi har haft dem på første gang. Mange er også dykket ned i internettet og er kommet op igen med dyre shampooer, børster, imprægneringssprayer, cremer og andet udstyr specialfremstillet til sneakerhoveder.

Og det kan jo være meget hyggeligt at kæle for sin sneaker i ny og næ. Men hvis det sker for ofte, at man skal have skoene igennem den store menu på skønhedsklinikken, går noget af det afslappede ved at gå i gummisko ligesom af konceptet.

Så mange tak til Esquire for at videregive følgende trick, der næsten er for simpelt til at være sandt:

Vådservietter er alt, der skal til.

Det skal siges, at vi ikke selv har prøvet det, men det vil vi bestemt gøre snarest.

Ligger du i denne uge i telt på en stor festival på en dyrskueplads sydvest for København, er der en vis sandsynlighed for, at du allerede har tanket op på vådservietter, og at du har et par sko, der trænger til at møde dem.

Og hvis ikke, så er det bare om at hoppe i dine sneakers og løbe en tur i supermarkedet.

LÆS OGSÅ: 24 stærke køb til en velklædt Roskilde

LÆS OGSÅ: 19 sommersko til en (forhåbentlig) varm sommer

LÆS OGSÅ: Her er månedens bedste sneakernyheder