Er du på udkig efter nyt ur, og er du særligt glad for vintage-ure, kan du i denne uge rette blikket mod herretøjforretningen Goods, der i samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen torsdag den 23. september viser et udvalg af auktionshusets vintageure frem.

Selve aftenen kommer til at foregå i Drake’s Open Studio, der for nyligt åbnede i samarbejde med Goods-butikken på Østerbrogade, og her vil der være rig mulighed for at se nærmere på urene og lytte til et væld af gode ur-historier fra ur-entusiasten og eksperten Justin Hast.

De fremviste ure kommer på auktion hos Bruun Rasmussen senere på måneden, og udbuddet kommer til at kredse om ældre ure fra nogle af verdens største brands som Patek Phillippe, Rolex og Omega.

Der er derfor nok at glæde sig til, når dørene bliver slået op på torsdag den 23. september i tidsrummet 18-20 på Østerbrogade 44, 2100 København Ø. For at deltage skal du tilmelde dig her.  

Læs mere om eventet her.