H&M har teamet op med den canadiske sanger The Weeknd.

Spring Icons Selected by The Weeknd hedder den nye kollektion, hvor den canadiske sanger har udvælgt en række styles fra H&M's forårskollektion, ligesom flere af de nye styles er inspireret af sangeren selv. 

Tidens trends bliver fulgt til punkt og prikke i den nye kollektion, som både består af bomberjakker, lyse jeans, brede bukser, striber og hoodies.

Her er vores syv favoritter fra den kommende kollektion: 

Et helt klassisk item fra den nye kollektion er denne stribede sag, som måske ikke ligefrem ligner noget, som The Weeknd normalt vil gå med, men ikke desto mindre passer godt ind i modebilledet netop nu, hvor striber styrer igen. Pris: 149 kroner. 

En hoodie er ikke længere bare en trøje, som du har på hjemme i sofaen. Hoodien har fået et comeback og kan sagtens bruges på kontoret - og her er den prydet med navnet på The Weeknds pladeselskab XO. Pris: 249 kroner. 

Bomberjakken har fyldt meget i modebilledet de seneste sæsoner, og det bliver den heldigvis ved med at gøre i denne sæson. Her er den i en af forårets mest populære farver - armygrøn - med XO-logo på brystet. Pris: 399 kroner. 

Hvert forår skal de lyse jeans frem fra gemmerne. Hvis du ikke har et par allerede, kan du med fordel købe disse fra den nye kollektion, hvor den nederste kant er klippet af, hvilket giver dem et cropped look. Pris: 299 kroner. 

En ægte læderjakke kan koste kassen, men hvis du kan leve med en imiteret af en af slagsen, har The Weeknd valgt en klassisk bikerjakke i H&M's nye kollektion. Pris: 499 kroner. 

Det gode ved H&M's nye kollektion er alle de klassiske ting, du kan købe til billige penge. Denne skjorte i faux ruskind er et godt eksempel på, at du sagtens kan være velklædt uden at kaste om dig med penge. Pris: 299 kroner. 

De løse silhuetter kommer til at fylde meget i modebilledet det næste stykke tid. Her det et par klassiske bukser i en lidt bredere model, som passer godt til foråret, fordi de er lidt korte i det. Pris: 249 kroner. 

LÆS OGSÅ: Mændene i ’Moonlight’ er nye undertøjsmodeller for Calvin Klein

LÆS OGSÅ: Nu kan du købe den nye kollektion fra Adidas x Alexander Wang

LÆS OGSÅ: Hummel redesigner klassiker med hjælp fra sneakernørden Seveninch