Designer Raf Simons har begået sæsonens mest hypede sweater.

Hans muse A$AP Rocky går naturligvis med den. Sanger Harry Styles går med den. Og model og stylist Bloody Osiris, der blev stor på de sociale medier, efter at Kanye West havde ham med på sit moodboard, går med den.

Trøjen slår på et ældgammelt slogan, der involverer bogstaverne n og y og et hjerte, som du nok kender. Men det bemærkelsesværdige ved den er dens korte uformelighed, der praktisk talt gør den til en mavebluse.

Det, og dens pris på den anden side af de 5000 kroner har ikke forhindret den i at blive udsolgt hos Barneys New York, men du kan få den i den mindre hypede hvide farve her.

Desuden har den belgiske designer bag trøjen været markedsfornuftig nok til at lave en version i et mere traditionelt snit, som ikke afslører din mangel på sixpack. Den er også blevet udsolgt

Til gengæld kan du finde en hel masse spraglede og mere nøgterne sweatere til efteråret i vores store strikguide.