Med sin evige angrebslyst, dagene i polkaprikker og sejren på 10. etape, der blev hentet på ren viljestyrke, har Magnus Cort aldrig været mere populær end nu. Bornholmeren er sågar gået hen og blevet lidt af et stilikon under årets Tour de France.

Han skiller sig ud med den solide skovsnegl, hvilket er tiltrængt i et ellers konservativt felt, hvor man stort set skraber alt af, og så kan han rocke et par lyserøde Crocs.

EF-holdet har op til årets Tour indgået et collab med deres normale trøjedesigner, Rapha, og high-end-mærket Palace, hvis tøj altid bliver revet ned fra hylderne. Det har man gjort for at markere, at kvindernes udgave af Tour de France endelig er vendt tilbage, siden det stoppede helt tilbage i 1989.

Rapha og Palace har ikke kun leveret nyt cykeltøj, men har også udstyrret rytterne med Crocs, veste, T-Shirts og bukser, som de har troppet i efter løbene.

Nu kan tøjet og ikke mindst de geniale Crocs med drage-badges også blive dine. Palace gør fredag EF-produkterne til gængeligt for køb på deres webshop, men kun i et begrænset oplag, så du skal skynde dig, hvis du vil ligne den gode bornholmer.