Logomania

Som det er med de fleste modetendenser, er logomani noget, der går igen en gang imellem. Logomanien var også stor i 80’erne, men i 10’erne vil vi især huske tendensen som en iver for at vise dyre mærkevarer frem. Supreme er et udtrykt eksempel på tendensen. Hvis du har noget fra et mærke, der er så dyrt, så skal det også flashes. Med Virgil Ablohs arbejde i især Off-White har tendensen virkelig taget fart her i slutningen af årtiet.

virgil.jpg

Virgil Abloh

Det er klart en tendens, der er mest udbredt blandt de yngre aldersgrupper, hvor Balenciaga og Vetements har været meget populært. De fleste voksne mennesker har det stramt med at gå i noget, hvor logoet fylder for meget. I modeverdenen er det jo typisk også forbundet med dårlig smag eksplicit at vise, hvor dyrt tøj, man går i. Det er lidt plebejers, og vi kan allerede nu se, at tendensen er ved at forsvinde igen.