De har begge optrådt på Euromans top 10-liste over Danmarks mest velklædte mænd, og sammen driver de modebloggen Close Up & Private. Kunstner Sergei Sviatchenko og FC Midjylland-fodboldspiller Erik Sviatchenko - far og søn - deler interessen for tøj og mode, hvilket nu har resulteret i et nyt samarbejde med Jack & Jones. De deler nemlig også de samme stærke følelser for FC Midtjylland.

For at markere, at det er 20 siden, at FCM blev oprettet som klub, har Sergei og Erik Sviatchenko designet et jubilæumssæt bestående af blazer, halstørklæde og slips.

"Det er en kæmpe stor glæde at få lov til at lancere denne unikke serie sammen med Erik. Jeg har tidligere været en del af lignende samarbejder, dog aldrig med en dansk fodboldklub så tæt på min sjæl og familien," siger Sergei Sviatchenko i en pressemeddelelse.

"Med dette projekt forener vi sammen med JACK&JONES alle vores fælles interesser. Samtidig, hvilket er vigtigt, glæder det os uendelig meget, at vi på denne måde giver noget tilbage til FC Midtjylland, som betyder rigtig meget for vores familie," supplerer Erik Sviatchenko og tilføjer:

"Der er noget specielt over at bære klubbens historie, og det er nu muligt."

Du kan købe jubilæumsboksen i Ulveshoppen på MCH Arena samt på ulveshoppen.dk. Prisen for det hele er 1.500 kroner.

FCM 5.jpg

FCM 4.jpg

FCM 2.jpg

FCM 1.jpg

FCM 6.jpg

FCM 3.jpg