Specialbutikken Tibberup Høkeren i Helsingør er hele køreturen værd
Tibberup Høkeren er en specialbutik i ordets reneste forstand. Med fokus på detaljer til boligen og traditionelt arbejdstøj byder høker og ejer Mogens Christensen i sin forretning i Helsingør på alt fra dørhåndtag til en klassisk ’bleu de travail’.
Foto: Anne Mie Dreves
Tibberup Høkeren sælger både ting til boligen fra 1950 og før det – og tøj. Hvorfor?
”Det stod faktisk aldrig på vores liste, at vi også skulle forhandle tøj. Men i årenes løb har jeg rendt rundt i det tøj, jeg selv synes er rart at have på, og så er der kunder, der har spurgt, hvor tøjet var fra. Efterhånden var der så mange, der spurgte, at vi sagde: ’Okay, når vi alligevel er i Frankrig for at købe ind til butikken, kan vi så finde et sted, hvor vi kan købe nogle bukser?’
Vores tøj er ikke modetøj – i hvert fald ikke bevidst. Vi vælger det tøj, vi selv kan lide. Det er tøj, der kan vaskes og bruges, og det bliver bare mere lækkert med tiden. Det er i virkeligheden filosofien bag alt det, vi laver.”
Det kan være en kunst at finde den helt rigtige arbejdsjakke. Hvad er en god ’bleu de travail’ i din verden?