Man kunne jo have gemt sit striktøj, sit overtøj og sine kraftige sko væk på loftet i lufttætte beholdere og armeret med mølkugler, lavendelposer og anden insektbekæmpelse.
Så ville det have været lige til at hive ned nu, hvor garderobeskabet savner genstande af en vis drøjde.
Men hvem gider gå i tøj fra sidste år – eller, gisp – året forinden?
Jeg synes, værnepligten rummer noget, som vi måske har glemt værdien af. Der bliver sagt, at militæret kan være ydmygende. Men det er jo til dels idéen. Man bliver ydmyget i en periode for at blive mindet om, at der findes noget, der er større end en selv. Det synes jeg faktisk ikke er en dårlig øvelse at gennemføre én gang i et helt liv.