Den amerikanske rapper og producer Travis Scott har før samarbejdet med den amerikanske sportsgigant Nike.

Sidste år fik vi en gentænkning af Air Force 1-sneakeren. Nu er turen kommet til skaterfavoritten SB Dunk Low.

Som med Travis Scotts bud på Air Force 1 er også SB Dunk Low opkaldt ’Cactus Jack’. Cactus Jack er også navnet på den texanske musikers pladeselskab.

Navnet giver foruden referencen også god mening, hvad angår udseendet. Skoen er i høj grad baseret på ørkentoner – fra forskellige sandfarver til lyse, rustikke snørebånd.

Skoen, som udkommer 29. februar, forventes ifølge Hypebeast at ligge omkring 150 dollars i pris og kan forhandles via Stadium Goods.

SB DUNK MAIN.png

Skærmbillede 2020-02-10 kl. 10.56.57.png

Skærmbillede 2020-02-10 kl. 10.56.35.png

Skærmbillede 2020-02-10 kl. 10.57.09.png