Skate- og modegiganten Vans har længe domineret det billige skomarked med deres klassiske Vans Old Skool til omkring 400 kroner. Men de har også en lang række dyrere collabs bag sig, blandt andet med rapperen Tyler the Creator, der længe har været en god samarbejdspartner for Vans. Et andet ikonisk samarbejde mellem Vans og musikverdenen var i 1999, hvor de havde et samarbejde med det hårde rock band Motörhead.

Nu er Vans igen klar til at arbejde sammen med musikkens verden, når de udgiver en skokollektion, der er til ære for den afdøde, folkekære sanger David Bowie. Med inspiration fra noget af David Bowies mest ikoniske arbejde kan man i skoen finde symbolik fra albums som Ziggy Stardust, Space Oddity, Hunky Dory og Aladdin Zane. 

Vans x David Bowie udkommer den 5. april.

Men det er ikke kun i musikken, at Vans har venner. De har nemlig også arbejdet sammen med designermærket Marc Jacobs, hvilket også var samarbejdet, der gjorde Vans klar til et bredere publikum, ligesom de har lavet et samarbejde med Kenzo. Derudover har de også lavet sko sammen med Disney og Star Wars.