Andreas Mogensen er født 1976. Har en mastergrad i rum- og luftfartsteknologi og en ph.d. i rumfart. Blev 2. september 2015 den første dansker i rummet.
Honda Civic 1,6, tredørs, rød, 1997.
Udviklingsingeniør hos Vestas.
"Jeg var lige vendt tilbage til Danmark efter et par år i Vestafrika, hvor jeg arbejdede i olieindustrien. Jeg arbejdede som ingeniør på en boreplatform i Atlanterhavet ud for Congo og Angola, hvilket selvsagt ikke er et job, der kræver, at man har bil.
Det fik jeg til gengæld, da jeg kom hjem, for her fik jeg job hos Vestas i Ringkøbing. Min familie bor i København, så jeg kørte en del frem og tilbage, og den tur blev tilbagelagt i en Honda Civic. Drømmen var en Type R, men så langt rakte lønnen ikke, og jeg måtte tage til takke med en 1,6’er, som så til gengæld var rød.
Det fik den i det mindste til at ligne en sportsvogn, syntes jeg. Jeg var faktisk rigtig glad for den – tror, jeg gav 99.000 kr. for den på Bilbasen, og den kørte upåklageligt i de to år, jeg havde den."
Ford Explorer Sport 2007, sort, 2000.
Ph.d.-studerende på University of Texas i Austin.
"Jeg har altid drømt om at blive astronaut, men i takt med at jeg blev ældre, erkendte jeg også, at chancerne for virkelig at komme i rummet var meget små. Ikke desto mindre var jeg determineret på at gøre et forsøg, og vil man arbejde med rumfart, må man tage en ph.d.
Så jeg rejste til Austin og specialiserede mig. Kunne jeg ikke blive astronaut, kunne jeg i hvert fald blive rumfartsingeniør og være med til at udvikle de robotter og satellitter, vi skal sende til Mars i de kommende år.
Selve fascinationen handler for mig om at udforske det ukendte. Ligesom vi for 500 år siden satte alle sejl til for at opdage nye verdensdele, rejser vi i dag ud i rummet og bliver klogere på universet og på den måde også os selv.
Anyways, man kan ikke leve i Texas uden bil, så jeg købte en Ford Explorer Sport, som er sådan en lidt mindre todørs version af den kendte SUV. Den havde jeg de følgende fire år, mens jeg læste. I fritiden kørte jeg Texas tyndt for at spille kampe for universitetets rugbyhold.
Det var en sjov tid og en fin bil, som gjorde sig godt på de misligeholdte veje derovre. Det er nok en af forklaringerne på, hvorfor amerikanerne elsker SUV’er: Deres veje er ikke lige så gode som de europæiske."
Honda Civic Type R, sølv, 2009.
Rumfartsingeniør hos Airbus, rumforsker på Surrey Space Centre og astronaut på European Astronaut Centre.
"Som færdiguddannet solgte jeg Ford’en og rejste hjem til Europa for at arbejde for Airbus. Det foregik i en lille sydtysk by, der hedder Konstanz. Strengt taget havde jeg ikke brug for en bil.
Så jeg havde et år på cykel, og så fortsatte jeg til England, hvor jeg i mellemtiden var blevet optaget som rumforsker med mulighed for at blive udvalgt til at være astronaut. Det krævede heller ikke en bil, men det ændredes, da jeg efter endnu et år blev udvalgt til at være astronaut.
En drøm, der gik i opfyldelse – eller faktisk to, for da jeg kom til Køln, hvor ESA (European Space Agency, red.) holder til, købte jeg mig en Civic Type R. Der var en forhandler, der havde parallelimporteret bilen for sjovs skyld, men den viste sig ikke at tiltrække den store interesse, og derfor endte jeg med at kunne købe den for lige under 24.000 euro.
Den havde trods alt 200 hk og en beskeden vægt, så accelerationen var absolut noget, der kunne mærkes. Det samme gjaldt undervognen, der var knaldhård, men jeg elskede at køre i den – også når jeg skulle hjem til København. Det var nogle fede ture, hvor jeg nød bare at kunne køre igennem."
Jeep Cherokee, sort, 2016 og...
... en Dodge Challenger SRT, sort med røde racing-striber, 2014.
Astronaut for ESA hos NASA.
"Jeg elskede min Type R, og hvis man kunne få den her i Houston, havde jeg købt den nye model, men den kommer vist først til USA i 2018. Og ja, nu er jeg så tilbage i Texas, hvor jeg arbejder som ESA’s astronautrepræsentant hos Nasa.
Man kan sige, at jeg fungerer som forbindelsesofficer mellem de to tjenester, og så har jeg en god mulighed for at komme på endnu en rumrejse om fem til 10 år. Denne gang har jeg taget min kone med, og derfor har vi to biler nu.
En meget lidt brugt Cherokee, der har kørt som leasingbil. Den kører hun i, og så har jeg købt en personligt ejet brugtbil fra Dodge. En 2016 Challenger STR med 470 hk. Den vildeste bil, jeg har ejet – og den største.
Jeg troede faktisk, at Cherokee var størst, men da jeg kom hjem med Dodgen, fik den SUV’en til at se lille ud. Den minder mig om sådan en amerikansk racer-motorbåd med hjul på, lang og bred.
Den kører forrygende og har et vanvittigt kraftoverskud. Motoren er på over seks liter, så den stryger op på 130 ved 1.500 omdrejninger, hvor Civic’en måtte op på 4.000. Desværre kører folk som sindssyge herovre.
Efter tre uger slap jeg med nød og næppe uden om en ulykke på motorvejen, men kører man mod vest, er der 12 timers kørsel til grænsen mod New Mexico, og der kan man efter sigende give den gas."
LÆS OGSÅ: Tobias Dybvads Auto-CV
LÆS OGSÅ: ŠKODA laver altså nogle ret lækre biler
LÆS OGSÅ: Fem ting Kevin Magnussen lærte i 2016
