Det går godt for Volvo. Selskabet har netop præsenteret et overskud på 10 milliarder kroner for 2018, og også i Danmark vinder mærket frem. Stationcaren V60 er solgt til over 1.700 danskere siden introduktionen.

V60 er også en ualmindelig veldrejet bil, og så er det den første af de nye lækre Volvo'er, der fås til priser under 500.000. Bedst af alt så er det den første "lille" Volvo, der ikke står i skyggen af sine storesøstre, sådan som V50 fx gjorde af V70.

Nu kommer den så i yderligere to varianter - dels den hundedyre plug-in hybrid T8 Twin Engine og dels den knivskarpe terrænversion Cross Country. Vi starter med sidstnævnte. Jeg er grundlæggende pjattet med ideen om at gøre en stationcar terrængående ved at øge frihøjden og montere de obligatoriske plastikskærmkanter, skørter og metalliske paneler under kofangeren.

Det giver et dejligt rustikt og funktionelt look, som sjovt nok emmer mere af friluftsliv end en klassisk SUV. Det ser også fantastisk ud til den i forvejen meget elegante stationcar. Du skal ind i kabinen for at finde designdetaljer at anfægte.

Jeg kan personligt meget godt lide de nye, næsten flamboyante Volvo-interiører, men stilen balancerer hårfint på grænsen til russer-bling med sin skinnende sorte plast og krom. Kombineret med lyst læder og de perforerede stål fronter på Harman Kardon-højtalerne må jeg sige, at det virker på mig. Det bliver til gengæld for meget, når gearvælgeren er udformet i krystalglas som på hybridversionen – slap af Jönsson.

Køremæssigt er Cross Country-versionerne en anelse blødere end standardversionen, hvorimod hybriden omvendt er hårdere. Sidstnævnte har også 355 hk at tumle, men jeg er personligt mere til CC-versionen med dens komfort.

Selv på pigdæk er den dejligt støjsvag, og selv på 20 tommer hjul tager den trafikbump og isede ujævnheder på vejbanen uden at bumle. Sagde jeg isede ujævnheder – ja, vi er i Nordsverige. Helt oppe ved Luleå i bunden af den botniske bugt. Her er flot som en propagandafilm, men koldt som i en sibirisk krybekælder. Minus 25 grader, men heldigvis vindstille.

Jeg kører en god tur på de endeløse lokale skovveje med sneklædte graner til begge sider. Da jeg kommer til et færgeleje fortsætter vejen upåvirket henover isen. Der er sømærker i vejkanten, men Volvoen alt andet end sejler. Den står fast, den korrigerer, og den styrer præcist. Selv et provokerende vognbaneskift eller en hård nedbremsning tager den.

Gør dig selv en tjeneste og prøv at køre på pigdæk engang – altså på sne eller som nu på is. Jeg har lagt skovvejene bag mig kørt ud på en sneryddet isbane, som Volvo har anrettet ud for en smuk lille ø.

Her skal vejgrebet og de sportslige køreegenskaber for alvor sættes på prøve. Jeg starter med at køre på et smalt snoet spor med 70 km/t. Underlaget er rent is, og er man vant til danske vinterdæk føles det grænseoverskridende, men Volvo'en danser balanceret mellem keglerne og genvinder lynhurtigt grebet, når den kortvarigt slipper.

Så sætter jeg ESC-systemet i Sport Mode og tager turen igen. Nu slipper den mere, men holder stadig kursen gennem de små sving. Udsat for større sving og endnu mere speeder slipper den helt. ESC-systemet holder stadig øje med løjerne, men med den rette dosering af speeder kan du køre den sidelæns gennem et 200 meter langt blødt sving, mens en væg af sne står op fra de trækkende hjul. Hvem skulle nu have troet det om en Volvo stationcar.

Jeg har før rost V60 for sine sportslige køreegenskaber, og nu lægger jeg lige et par kilo roser mere på vægten. Volvo V60 Cross Country er en meget smuk og komplet velkørende familiebil. Desværre også lidt dyr og som sagt på kanten af bling, men når jeg nu gav V60 fem ud af seks stjerner, må den her nødvendigvis have seks.

Twin Engine-hybriden derimod må derimod nøjes med fire stjerner. Ikke kun på grund af den grimme gearvælger men også på grund af den hårde affjedring og hele ideen om at give en grøn bil 355 hestekræfter. Det gør den unødigt dyr, og så tvivler jeg personligt på, at dem, der vil køre grønt, sætter pris på så meget motorkraft. Til efteråret kommer en hybrid med tre cylindre, og den ligner allerede nu en grønnere og smartere idé.